Henrik Pontoppidan til Ernst Bojesen
Sendt fra Hillerød. 28. december 1903

når min store Bog foreligger færdig

28d Decb. 1903. Hillerød.

Kære Bojesen!

Mangfoldigst Tak for det skønne Væld af Bøger, hvormed De glædede mig til Julen. Nu har jeg da Læsning nok for det kommende År. – Og så blot min Hilsen til Nytårsskiftet med Tak for alt godt i 1903. I det kommende År vil vi jo rimeligvis komme til at arbejde en Del sammen, nemlig når min store Bog1 foreligger færdig. – men derom nærmere når vi ses. – Kone og Børn hilser.

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] min store Bog: sidste bind af Lykke-Per udkom 13.12.1904. tilbage