Henrik Pontoppidan til Ernst Bojesen
Sendt fra Hillerød. 7. september 1903

Augurerne smiler

7d Septb 1903. Hillerød.

Kære Bojesen!

I Fortsættelse af vor Samtale forleden optegner jeg følgende Udskrift af vort Regnskabs-Mellemværende: Jeg er Dem i Øjeblikket 9711 Kr og 25 Øre skyldig; heri er fradraget Honorar for det Hefte af Lykke-Per, der er omtrent færdigtrykt. Jeg skylder Dem altså nu c. halvanden Tusinde Kroner mindre end ved Årets Begyndelse og c. Tusind Kroner mindre end ved Begyndelsen af 1902. Med andre Ord: i flere År har min Status ikke været så god, og samtidig er jo det Tidspunkt rykket nær, da den lange Per kan begynde at afbetale på sin Gæld. Det vil jo kunne ske i det kommende År, og kunne vi nu desuden blive enige om Betingelserne for en lille Fortælling til "Nordisk Bibliotek"1 til næste Jul (De nævnte jo selv et Honorar på henimod 3000 Kr), så ser jeg ikke rettere, end at Stillingen ikke er så håbløs 2 for mig, og at det måske vilde være lidt urimeligt, om jeg vedvarende plagedes ved Tanken om, at jeg iår√ ikke har kunnet få mine Penge til at slå til (hvad jeg jo fortalte Dem). At regne på c 4000 Kr som Honorar for et nyt Oplag af hele Lykke-Per Serien, turde vel ikke være for højt, og dette lagt til de nævnte c. 3000 Kr samt til de 12-1500 Kr, jeg kan påregne for det sidste (8d) Hefte af Lykke-Per, udgør ialt over 8000 Kr. Yderligere har jeg jo et Bind Fortællinger liggende færdig til Tryk (nemlig: "Landsbyens Dronning", "Den kongelige Gæst", "Det store Spøgelse", "Livets Kilde" o.s.v.), – med andre Ord: ved blot at levere sidste Hefte af "Lykke-Per" og den lille Fortælling til Biblioteket, vilde vil√ jeg kunne betragte min Bête hos Dem som omtrent udslettet. Hermed vil der vel hengå et halvt Årstid, og i den Tid skal jeg jo rigtignok også leve; og nu er Forholdet endog det, at jeg, som jeg meddelte Dem, er kommet noget tilbage på Grund af min store Flytning og dermed følgende Udgifter. Alligevel vil 3 jeg ikke anse det for aldeles urimeligt at foreslå Dem følgende:

1) Jeg leverer Dem inden 1st April næste År en lille, for Nordisk Bibliotek egnet, Fortælling på c 8 Ark for det samme√ Honorar, De har betalt De de√ højst honorerede Forfattere til nævnte Bibliotek.

2) Jeg beholder som hidtil mine 400 Kr månedlig; og får som Ekstra-Tilskud 750 Kr, deraf de 400 Kr straks, de 350 Kr. d. 1st Novb.

Med et sådant Arrangement vilde jeg igen være på ret Køl, så meget mere som jeg fra Nytår igen vil√ kunne disponere over mine Finanslovspenge, som for Tiden går til Gyldendal.

Men hvordan De nu end vil stille Dem til Forslaget i det hele og store, så håber jeg, at De vil lade mig få de 400 Kr, som jeg skal bruge øjeblikkeligt, og som jo er den væsentligste Årsag til dette lange Brev og dets vidtløftige økonomiske Betragtninger, hvilke De rimeligvis har læst med det samme Smil som det, hvormed det er skrevet (Augurernes forstående Blinken2). Jeg skal betale Husleje i Overmorgen (eller er det Torsdag?), og står jeg end i det smukkeste 4 Forhold til min Værtinde, er jeg ikke sikker på, at det vil vedvare, dersom jeg ikke er akkurat med Lejen.

Venligste Hilsner

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Nordisk Bibliotek: Bojesens serie hvortil HP i 1902 havde bidraget med et genoptryk af Minder. Men det blev aldrig til flere bind. tilbage
[2] Augurernes forstående Blinken: De romerske augurer var præster der tog varsler, gode eller onde, ikke mindst af fuglenes adfærd, brugt (og misbrugt) af politikerne i deres beslutningstagen. Pontoppidan hentyder her til Cicero bemærkning i De divinatione 2,24, som Søren Kierkegaard gengav sådan i Øieblikket 6, 1855:

Da Hedenskabet opløstes, levede der nogle Præster, Augurer kaldede. Om disse berettes, at det ene Augur ikke kunde see paa den anden uden at smile.

Med andre ord: HP er med på at hverken han eller Bojesen tror på det realistiske i HPs overslag. Det skal måske derfor også tages med et gran salt at HP betragtede de tre senere små romaner som bogtrykklare i den foreliggende form. tilbage