Henrik Pontoppidan til Ernst Bojesen
Sendt fra Snertinge. 11. februar 1900
et svensk Bind "Fortællinger"
| 11te Febr. 1900 | Snertinge. |
Kære Bojesen!
Tak for Deres kære, lange Brev og gør Dem ingen Samvittighedsskrupler, fordi De ikke nåede herud. Så glade vi vilde have været ved at se Dem, så forstår vi meget godt, at Rejsen herud om Vinteren er for lang og besværlig i Forhold til det Udbytte, den kan give. Men så håber vi på Sommeren!
Fra Børnene skal jeg bringe en særlig Hilsen. De var henrykte over de storartede Julebøger, De sendte dem. "Tordenskjold" har jeg dog foreløbig beholdt for min 2 egen Mund. Det er jo, hvad Tegningerne angår, et mesterligt Værk, som jeg ikke kan blive træt af at se i. Jeg har aldrig set en Billedbog, der blot mindede om denne, så særegen er den i sin Pragt og Fantasi. Teksten derimod kunde uden Skade haft mere både af Flugt og Farve.
Men det var nu iøvrigt sletikke derom, jeg vilde skrive. Det var om Deres Forslag til et svensk Bind af mine "Fortællinger", for hvilket jeg selvfølgeligt er grumme glad. Om De selv tog Affære, vilde jeg jo naturligvis føle mig mest tryg; men selv om det bliver Gejerstamm, skal jeg ikke græde. Jeg vil foreslå at benytte "Minder" samt√ "Menneskenes Børn", "Ørneflugt", "Den kloge Mand" og "De Vises Sten". 3 (de fire af disse fem er ganske små Fortællinger). Desuden enten "Nattevagt" eller den ny Fortælling, som jeg stadig arbejder på og får færdig inden Sommeren, så der kan blive god Tid til at oversætte den. Om måske "Den gamle Adam" skulde have større Udsigt til at falde i Svenskernes Smag end "Minder", veed jeg ikke; men det kunde måske Gejerstamm afgøre. -1
Som De kan vide, siden De ikke har set mig, har jeg ikke været i København siden Flyttedagen; men rimeligvis kommer jeg nu derind med det første, og vi kan måske da tales nærmere ved.
Venlige Hilsner
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
