Henrik Pontoppidan til Ernst Bojesen
Sendt fra Snertinge. 5. december 1899

Bogens sidste Hefter i det kommende År


5te Decb 99.
Snertinge

Kære Bojesen!

Da "Lykke-Per IV" rimeligvis snart udkommer, og da Forlaget før har vist mig den Venlighed at besørge mine Ekpl. udsendt til mine Venner, tillader jeg mig at sende en Liste over disse samt Visitkort til at lægge indeni Bogen. De tiloversblevne Fri-Ekpl får jeg altså nok sendt herud.

Jeg fik forleden fra Trykkeriet Forespørgsel om Titlen på det næste Hefte, da den plejer at stå anført bagpå Omslaget. Jeg mener dog, at det nu, da Hefternes Antal er opgivet Publikum, er unødigt at bekendtgøre på den gamle Vis, at der kan ventes en Fortsættelse. Titlen bliver forøvrigt "Lykke-Per ved sin Moders Grav" og jeg er allerede godt på Veje med den. Jeg 2 har besluttet at tage fat med fuld Kraft for at få Bogens tre sidste Hefter ud i Løbet af det kommende År. Nu, da der er kommen Fart i dens Handling, får jeg også nok selv noget af deraf. Jeg har ellers en halvfærdig Fortælling1 liggende til Dem; men den må så vente.

Venlige Hilsner, indtil jeg – Gud veed hvornår! – kommer til København.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] en halvfærdig Fortælling: muligvis "Det store Spøgelse". tilbage