Henrik Pontoppidan til Vilh. Andersen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 15. oktober 1936

separeret fra Pen og Blæk


15de Oktb. 36.
Holmegårdsvej 2.
Chl.

Kære Vilh. Andersen!

Pr. Tråd hørte jeg Dem forleden tale ved Afsløringsfesten i Hornbæk1, og det glædede mig, at hverken Deres Stemme eller De selv var mærket af de 72 År, der nu er forløben, siden De første Gang – sikkert med et kraftigt Brøl – oplod Deres Røst. Selv er jeg for Tiden i en ret ynkelig Forfatning. På Grund af min gamle Skade (Dobbeltøjne) tumler jeg svimmel fra Stol til Stol som en drukken Mand og lever så godt som separeret fra Pen og Blæk, overhovedet fra enhver Beskæftigelse, hvortil der helst skal to normale Øjne. Derfor bare denne stakåndede Hilsen med Lykønskning både til Dem selv og Deres Frue i Anledning af Dagen imorgen fra

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Hornbæk: VA talte 9.10.1936 i Hornbæk (hvor Drachmann døde) ved afsløringen af en mindesten for Drachmann på 90-årsdagen for dennes fødsel. Talen blev trykt 10.10.1936 i Nationaltidendes kronik. tilbage