Henrik Pontoppidan til Rose Andersen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 22. oktober 1931

en Afstikker herud til Ordrup

Kære Professorinde!

De skyldte mig virkelig ingen Tak, og jeg havde så meget mindre Grund til at vente en sådan, da jeg af Deres Mand fik at vide, at det slet ikke var det Billede, De i sin Tid havde set i min Datters Album. Så det er altså snarere mig (eller rettere Else), der skulde gøre Undskyldning.

Nu da De og Deres Mand er flyttet så mange Mil bort herfra, er mit Håb om ved Lejlighed at se Dem her svundet ind i samme Forhold. Men jeg har dog tænkt mig, at et Besøg i København (hvortil De vel begge 2 af og til kommer) måske lod sig kombinere med en Afstikker herud til Ordrup ved Sekstiden, når De selv kan vælge Dagen. Jeg er jo tvungen til altid at være hjemme, og når De blot vil ringe om Morgenen, så min Husholderske kan få Tid til sine Forberedelser, og jeg selv sikre mig min Datter og Svigersøn, så skal vi alle gøre os Umage for, at De og Deres Mand kan blive modtaget med skyldig Honnør.

Gid De nu vilde overvinde Skrækken for den besværlige Rejse og glæde mig med et sådant Besøg til et improviseret lille Gilde, mens Vejret endnu er mildt og Aftnerne nogenlunde lyse. – Med hjertelige Hilsner!

Deres ærbødige og hengivne
Henrik Pontoppidan