Henrik Pontoppidan til Jeppe Aakjær
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 10. maj 1929

ingenting stikkes under Stolen


10.5.29
Holmegårdsvej 2
Charlottenlund

Kære Jeppe Åkjær!

En hjertelig Tak for det nye Bind af Deres Levnedsbog1. Det tidligere Bind2 optog mig stærkt, og dette har jeg læst med ikke mindre Glæde. I Modsætning til de fleste Memoireværker, hvor så meget er sat på Skruer, gør Deres Tilbageblik et herlig tilforladeligt Indtryk. Her stikkes ingenting under Stolen. Her er heller ingen anstrengte Forsøg på (som f.Eks. hos Johannes Jørgensen i hans Livslegende3) at gøre Deres Udviklingsgang interessantere, mere mystisk, endsige dæmonisk, end den har været. Det er en Bekendelse, der i sin Åbenhed minder om Deres egen Hjemegn, den jyske Hede, hvor også alting ligger fremme i Lyset og er uden Skjulesteder for det, der vil gemme sig bort.

Det er beundringsværdigt, at De har kunnet skrive en sådan Bog, endda De endnu ikke er bleven helt rask efter Deres lange Sygdom. Vor fælles Veninde, Fru Eilertsen – den Stakkel! – fortalte mig for nogen Tid siden, at det dog stadig gik fremad med Førligheden. Nu er hun selv bleven slået ned; og hendes rare Mand ligger på Kirkegården. Det er ikke mange Uger siden, de begge sad her i min Stue, og jeg har sjelden set dem så friske og fornøjede.

Stadig Fremgang med Helbredet og Arbejdslysten ønskes Dem af

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] Levnedsbog: Drengeaar og Knøsekaar, Kilderne springer og Bækken gaar, 1929. tilbage
[2] tidligere Bind: Fra min Bitte-Tid. En kulturhistorisk Selvbiografi, 1928. tilbage
[3] Livslegende: Mit Livs Legende, bind I-VII, 1916-28. tilbage