Henrik Pontoppidan til Jeppe Aakjær
Sendt fra Overgaden n. Vandet 15. 15. august 1920
overværede Kongeridtet
15.8.20. |
Overgaden n. Vandet 15 Kbhvn. C |
Kære Åkjær!
De har atter glædet mig med en Hilsen og et varmt Håndtryk. De må tro, at jeg skønner på Deres Venskab og gengælder det i fuld Oprigtighed til Trods for den Mistanke, der hviler på mig, at jeg har et Horn i Siden på alle Lyrikere. En lille Smule kan der√ vel nok være derom, forsåvidt som jeg ser en Fare for Literaturen i altfor megen Spurvekvidder. Men at jeg er taknemlig for den Sangkunst, der opløfter og bevæger mig, – det veed De! Jeg gad forresten vide, hvad De selv mener om 2 de mange Versemagere af sidste Kuld, som nu larmer os om Ørene. De har vistnok været med til at udklække de fleste af dem. Det er altid betænkeligt, når det så at sige er blevet Hvermandssag at håndtere en Kunstart på skuffende Måde. For en Snes År siden behøvedes ingen Digterevne til at forfatte en tålelig Novelle. Jeg tror, at vi er ved at nå det samme Udviklingstrin for Lyrikens Vedkommende. Hver anden Journalist skriver jo nu på Bestilling velformede Vers (à la Åkjær, Holstein, o.s.v.), mens det er Prosaen, der for Øjeblikket famler sig frem med nye Former.
Nå, dette her faldt mig i Pennen; men det var ellers√ ikke for disse Bemærkningers Skyld, at jeg dyppede den. Jeg vilde kun 3 takke Dem for Brev og Bog, og altså for Deres Venskab. For hvert År, der går, mister jeg gerne en Ven eller to, og det er ikke altid Døden, der tager dem. Det har længe været mit Ønske at overvære et af Deres Jenle-Møder som en af Deres titusinde Tilhørere, og i År var jeg ret nær ved at få Ønsket opfyldt, idet jeg opholdt mig i Jylland for en Månedstid siden. Men så opsatte De Mødet indtil Juli Måneds Slutning, og da var jeg atter i København. Til Gengæld overværede jeg Kongeridtet over Grænsen, hvad jeg ikke fortrød. Jeg vilde også have været med til Dybbølfesten; men mine afskyelige Ansigtssmerter, der hvert Øjeblik berøver mig Mælet, overfaldt mig på Vejen og tvang mig til at tage sporenstregs hjem. Nu 4 venter jeg kun på lidt stadigt Vejr for igen at trække i Syvmilestøvlerne; men jeg er nok her tilbage, når De efter Indhøstningen gæster Byen, og forhåbenligt sees vi da.
Godt Høstvejr og mange Fold!
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan
