Uddrag af Sandinge Menighed (1883)
Sagte dirrende hang Sommermorgenens fine, krystalklare Lys i den stille Luft og gjød sig ligesom en Regn af Guld ned over den brede, brolagte Gade, hvis i regelmæssige Rektangler tilhugne og med Nøjagtighed afpassede Graasten endnu laa med en af Nattens Dug glinsende Overflade. Men herfra kastedes det atter tilbage i glimrende, hinanden stedse krydsende Straalebundter, eller det ligesom strintedes bort i utallige smaa gnistrende Stjærner, der smaahoppede 65 hen over Stenene, medens enkelte større Vandpytter i den for en saa stor By ualmindelig slette Brolægning laa med lette, af en sagte Morgenvind frembragte, Krusninger paa deres blanksorte Overflade, mindende om skjødesløst henslængte Stykker moireret Silke oversaaet med Guldpailletter.....
(…)
Edith svarede kun ved at bevæge sine pæonrøde Læber i en svag Nynnen, medens hun overgivent lod sine yppig-hvide med slangeformede Ringe forsynede Fingre famle legende henover Flygelets af Alder gulnede Elfenbenstaster, idet hun kun berørte disse med den yderste fine Spids af de langagtige, mandelformede, svagt rosenfarvede Negle, medens Underarmens mathvide Runding med de fine blaa Aarer paa Undersiden stak frem af et rummeligt Halværmes karmoisinrøde Atlaskfo'r, ombrust af hvide Kniplingers Bølgeskum. Læberne stode halvt aabne, hvorved en Række elfenbenshvide Tænder syntes, medens det fint tegnede Hoved var bøjet lidt tilbage, saa den rige Haarfylde som en hastende Strøm af gyldne Bølger skyllede ned over den blændende hvide Alabasternakke.
69 Albert stod som fasttryllet ved Synet af denne dejlige Kvinde. I det Samme vendte hun sig pludseligt helt om imod ham og fyldte Luften med en sølvklingende Latterkaskade.
Ind ad det ene, store, imod Gaden vendende Vindue strømmede det hvide Sommersollys skraat ind og dannede som en regnbuespillende Støvvæg langt ind i Stuen. Paa sin Vandring fra de vinrøde, foldetunge Gardiners lysmættede Blonderand, sneg det sig i sagte, glidende Spil henover Flygelets blanke Flade, brødes barokt i det guldflammede Træskjærerarbejde paa en Stol i Ludvig XIV's Stil, som stod ved Døren, blegede det i Kanterne noget slidte kochenillefarvede Fløjelsbetræk paa en lav fauteuil, lagde en Smule fugtig Glans over den hvide Porcellænsovn, fremhævede de fine Guldlinjer i det storblomstrede Tapet, kastede sig op paa Loftets Gibs, hvis blanke Hvidhed tog en grønlig Tinte fra en nedrullet Persienne for det andet Vindue, blinkede i den gylden-kjædede Hængelampe og de blanke Skilderirammer, spillede paa Bogskabet, det nipsopfyldte Skrivebord, det store Pillespejl og 70 de antikt farvede Lervaser i klare Sølvreflexer, og døde tilsidst hen bag det store Chatolskab.
