Dommedag over sig selv

(...) Alt, hvad jeg har digtet, hænger paa det nøjeste sammen med hvad jeg har gennemlevet – om end ikke oplevet; hver ny digtning har for mig selv havt det øjemed at tjene som en aandelig frigjørelses- og renselsesproces; thi man staar aldrig ganske uden medansvarlighed og medskyldighed i det samfund man tilhører. Derfor skrev jeg engang som tilegnelsesdigt foran i et eksemplar af en af mine bøger følgende linjer:

At leve er krig med trolde
i hjertets og hjernens hvælv;
at digte – det er at holde
dommedag over sig selv.

(...)