Foryngelsens Bad

Digteren Henrik Pontoppidan taler om Krigen som .... et Foryngelsens Bad i de stride Strømme, som skænker de store Oplevelsers Gys af Fryd og Fortvivlelse....

35 Her gaar vi i Mørket saa mange
og leder sagtmodigt og ængstet os frem,
her gaar vi og føler os bange
for Tidernes Mørke der knuger vort Hjem,
da kastes en lysende Funke i Mulmet ind,
et Ord fra et eensomt og grublende Digtersind,
en Genklang af Nordens de herligste Kvad,
et Feltraab, en Sang
om Foryngelsens Bad.

Du Broder der Føden maa søge
saa lyssky som Rotten blandt Klude og Ben,
imedens din Søster er Skøge
hos dem der har skræmt dig med Lovenes Sten,
du skal ikke hulke dig hæs i den sorte Nat
og raabe forgæves, hvi haver Gud mig forladt,
vær ikke bedrøvet, o Broder, vær glad,
dig venter endnu
et Foryngelsens Bad.

36 Du Husmand der kravler og krykker
blandt Veksler og Grise og Sandjord dig frem,
mens slidsomt i smaa bitte Stykker
du løfter af Jorden dit fattige Hjem,
forgæves du skal ikke slæbe dig skæv og vind,
Forventningens Glæde skal ruse som Vin i dit Sind,
engang naar vor Verden den koger i Had,
da blir der til dig
et Foryngelsens Bad.

Og du som fik Styrke i Arme,
men aldrig en Time paa Dagen en Dont,
maaske dine frysende Tarme
skal flage fra Pigtraad en Dag paa en Front,
vi har ikke Arbejd', gaa vidre, min Ven, Farvel,
maaske vi en Morgen kan skaffe dig slaa't ihjæl,
hold ud uden Arbejde, Klæder og Mad,
saa faar ogsaa du
et Foryngelsens Bad.

Og Ungdom bag Hylder og Diske
i Grusgrav og Muldmark og sodet Fabrik,
kom sunde og glade og friske,
endnu er der ogsaa hos os Romantik,
I udvalgte Folk der skal lykkeligt dø ved Gas
og raadne i Ro paa en blomsterforplantet Plads,
mens levende Digtre skal Harperne slaa til Kvad
om jer der gik bort
i Foryngelsens Bad.

37 Ja, skal vi da bede til Herren
at Danmark, vor Moder, forundes en Plads,
naar næste Gang Satan fra Kærren
skal raabe med Bomber, Granater og Gas,
saa lad os da knæle i Mørket med Bøn om Lys,
Oh, skænk os Vorherre dit salige sidste Gys,
hvor alt hvad der aander i Rige og Stad
gaar til i et
herligt Foryngelsens Bad.