(anonym) xyz til Henrik Pontoppidan
1. marts 1914
blev og sled Bukserne
1914 03 01
Det var engang en Sommerferie, der kom gaaende en Herre til Blokhus – uden nogen videre Bagage, vist kun med en Tandbørste i Lommen. Herren fandt imidlertid saare meget Behag i Stranden og Klitten og Hr. N.S. Larsens1 behagelige Omgang; han fik sig syet et Par nye Bukser hos Skrædder Bertel2, sort kaldet, og blev og sled Bukserne. Jeg mødte af og til Herren; "jeg" var dengang nybagt Student af et meget naivt Tilsnit med kritikløs Beundring for "kendte Navne".
Engang traf jeg Herren i Larsens Butik og var jeg da ledsaget af min Faders yngste Søn, en ganske køn lille Dreng, som nu sidder som en fattig Fiskermand med Kvinde og fire Børn ude ved Østerstrand. – Herren, som vist var en stor Børneven, fandt Behag i min lille Broder, løftede ham op og skænkede ham ved Afskeden et Kræmmerhus af Larsens Brystsukkere. Hvorefter vi glade bortgik. –
Nu har samme Herre i Staden Aalborg holdt et saare stort Foredrag om "Kirken og dens Mænd". Jeg hørte ikke Foredraget, men har jo nok hørt noget om det og læst nogle Gensvar og andet ved slige Lejligheder obligatorisk.
2 Læst har jeg da ogsaa, at Herren skulde have sagt noget om Vidnesbyrd fra de enfoldige som noget godt. Nuvel, jeg sender da Herren et sligt Vidnesbyrd; Berettigelsen dertil søger jeg i hint Kræmmerhus Bolscher i Larsens Bod. Maaske er det netop et saare enfoldigt Vidnesbyrd, men det er sandt og anbefaler sig som en Episode af "Jeg"s Udvikling.
Venligst
Deres ærbødige
XYZ
P.S.
Bedes tilbagesendt i indlagte Konvolut.