Valdemar Vedel til Erik Henrichsen
Januar 1903
helt konsterneret
Tilskuerens Redaktion
[påtegnet med blyant:] Ikke afsendt
Kære E.H.!
Samtidig med dit Brev fik jeg ogsaa netop Brev fra H. Nielsen1, at han kommer herud Torsdag Aften, og du er da velkommen samme Tid.
Forøvrigt kan jeg ikke længer tilbageholde en vis Ytring af Forundring over din Adfærd i hele denne Sag. Straks den Aften, du fortalte mig dit Forehavende, blev jeg i Virkeligheden, skønt jeg søgte at lade som ingenting, helt konsterneret, og jeg er unægtelig bleven det mer og mer for hver Gang, du igen siden henvendte dig til mig. Din fuldkomne Aabenhed overfor mig afvæbner mig paa en vis Maade; man kan ikke sige, du handler bag min Ryg. Men jeg vil dog sige dig, at jeg lærer dig fra en ny Side at kende ved denne Leilighed og at mit forrige Tillidsforhold overfor dig er svært ændret. Vi ser ikke med samme Øjne paa Tingene.
Da der kom Forespørgsel til mig, om jeg vilde overtage "Tilskueren"2, sammenkaldte jeg dig og [Niels] Møller. Jeg var selv meget tvivlraadig, turde nærmest ikke, men turde heller ikke lade det gaa over paa de Hænder, der raktes frem. Du raadede meget stærkt til, jeg husker, dine første Ord var, Ja! her er ingenting at betænke sig paa. Jeg foreslog, efter Aftale med dig, Bojesen at gøre dig til Medredaktør, men da han ikke vilde dette, lovede du i Møllers Overværelse at være "sleeping partner" – jeg husker Udtrykket – i Foretagendet.
Du har i de forløbne halvtredje Aar3 ogsaa ofte trofast bistaaet 2 mig med Raad og Daad, og Forholdet mellem os har jo i det hele været fuldkommen eksemplarisk; jeg har naturligvis ikke i enhver lille Ting kunnet følge din Vilje, men det hele er dog gaaet meget glat. Vi har jo ogsaa – selvom det nu viser sig at Abonnentantallet er taget noget af – haft Fornøjelse af Foretagendet, faaet det formet nogenlunde efter vort Hoved og givet det en passende Farve og Holdning. Saa aftaler vi, at du skal spørge Pontoppidan, du skal sammen med, om Bidrag. Han foreslaar dig imidlertid istedet selv med ham at oprette et Ugeblad, som skal baade tage Medarbejdere, Abonnenter, tildels√ Program m.m. fra "Tilskueren". Og det gaar du straks med til og virker nu ivrig for.
At du er gaaet til Philipsen, har skadet "Tilskueren" ikke saa lidet; han maa nødvendig – et loyalt Menneske, som han er – ikke forstaa andet end at der er Splid mellem os og Opløsning i Rækkerne. Hvis du nu vil sætte en Mand, du slet ikke kender, Har. Nielsen ind i dine Planer, skader du ydermere "Tilskueren". Har du endelig, hvad jeg dog indtil videre ikke vil tro, talt til [Vilh.] Andersen om Sagen, saa har du gjort "Tilskueren" og mig en virkelig stor Fortræd, som du maaske ikke vèd af.
Dette har jeg som sagt ikke kunnet undlade at udtrykke for dig. Jeg har saa mange gode Minder om din Trofasthed fra tidligere Tid, at jeg ikke kan tro andet end at en af os er forblindet ved denne Leilighed. At "Tilskueren" er gaaet noget ned i Abonnenttal, er ikke for mig nogen Grund til at opgive den og burde – synes 3 jeg – for fornuftige Mennesker, der dog aldrig har lagt an paa den særlig store Udbredelse, heller ikke være det, saalænge Forlaget vil være med; og at Hr. Pontoppidan ikke vil skrive i det, synes mig ikke nok til pludselig at opgive det.
Men – som sagt – velkommen paa Torsdag Aften. Du bør ganske følge din egen Opfattelse i denne Sag, det er meget muligt, at jeg ser forkert.
Din
Vald. Vedel.