Valdemar Rørdam til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fuglebakken, Birkerød. 27. november 1918

hvor sjældent vi end såes

Fuglebakken v. Birkerød 27/11 1918

Kære Henrik Pontoppidan!

Tak for Deres Brev1 der har glædet – og trøstet mig. Købstad-Idyllerne vil aldrig få så mange Læsere som Den gamle Præstegård; det gør ingenting, det havde jeg heller ikke ventet. Men det glæder mig i høj Grad, at De finder dem ikke ringere. Og jeg 2 skal ikke glemme Deres Opfordring til at forsøge et stort fortællende Digt engang igen. Skønt den overrasker mig, er det muligt, at De ser rigtigt, at jeg kunne gøre det om, og gøre det bedre nu, da jeg dog har set og forstået adskillige Ting grundigere.

Når jeg siger, at Deres Påskønnelse trøster mig, gælder det mine "Udvalgte Digte fra tyve År" – som De forhåbentlig forlængst har modtaget. Jeg skrev 3 Deres Navn i Bogen og bad Forlaget sende Dem den, strax da den udkom for snart en Måned siden. Disse to Bind, hvori jeg har samlet alt hvad jeg selv fandt bedst af 20 Års lyriske Produktion (den gl. Kaptajn og de sønderjyske Digte skulde kunne stå for sig selv, ligesom de to hos Aschehoug udgivne Samlinger), disse to Bind bliver modtagne med Tavshed eller skødesløs Honnør i den Presse, der har nogen Indflydelse. Jeg undtager Vilh. Andersens Anm. i "Nationaltidende"; 4 den var ikke tilfredsstillende, men dog et Forsøg på virkelig Kritik, med solide Grundlinjer. Egentlig kan jeg ikke sige at denne døde Modtagelse af det mest levende, jeg har haft at give, overrasker mig. Men alligevel føler jeg det som en dyb Skuffelse. Og særlig – nej, desuden –√ er jeg ked af det overfor Gyldendal, som jeg så at sige [har] tvunget til at udgive disse to Bind. Både overfor Forlaget og overfor Læserne vilde blot to anerkendende Linjer fra Deres Hånd være en uvurderlig 5 Støtte – to til Offentliggørelse bestemte Linjer2. Jeg tror aldrig før jeg har bedt nogen om noget sådant. Jeg har f.Ex. ikke sagt et Ord til Harald Nielsen, hvem jeg dog træffer ikke så sjældent, og aner ikke, om han vil anmelde de udvalgte eller ej. Og jeg er klar over, at min Anmodning vil ærgre Dem som det den er, hensynsløs. Imidlertid, jeg skal tage et Ja med Taknemlighed og et Nej med Anstand, uden Nag. Ligesom 6 jeg stoler på, at De vil bære over med mit Forsøg på at trække Vexler på et Venskab, som i disse År tit har, hvor sjældent vi end såes, både gjort mig godt og styrket mig.

Det gør mig ondt, at De stadig er hjemløs. Men skal det være, kan jeg vanskeligt tænke mig en bedre By end Helsingør at gæsterere i. Der er gode gamle Sten og en herlig Strøm; alle de tre Tider vi lever i, fås dér ude og inde. 7 Jeg, og min Kone med, vil grulig gerne besøge Dem deroppe en Dag, når Deres Frue har det, så De kan modtage Besøg. Og mindst lige så gerne vilde vi se Dem her, om De en Dag kunde bestemme Dem til det. De vil finde mig flygtet fra mit store kønne Altanværelse, ned i to små Præstegårdskamre ved Jorden – for at få lidt Stilhed. Jeg har i Månedsvis været næsten ødelagt af Nervøsitet – overanstrengt, 8 opslidt, sagde jeg til mig selv. Men Stilheden her gør mig godt; og Jorden er det jo ligeså rigtigt itide at gøre sig fortrolig med. Fortroligt påvirker den mig allerede; det er både min første Barndom og de gamle Kirkegårde jeg siger Godmorgen og Godnat til her, fire Fod over Jorden – efter at jeg i tredive År altid har boet på 1ste el. 4de Sal hos Blæsten og Skyerne.

Med hjertelig Hilsen

Deres hengivne
Valdemar Rørdam.

 
[1] Brev: kendes ikke. tilbage
[2] Linjer: HPs udtalelse om Rørdams digte stod i en avisannonce 4.12.1918. tilbage