Hans Peter Pontoppidan til Axel Pontoppidan
20. marts 1930
Letlevende
Fra Kaptajn A. Pontoppidan, Klampenborg, har jeg modtaget et Ark, hvorpaa er refereret Inskriptionerne paa Gravstenene paa det pontoppidanske Gravsted paa Damsholte Kirkegaard. Hvorfor det er sendt mig, er jeg ikke ganske klar over. Nogen større Interesse er ikke knyttet til disse Inskriptioner. – Nogen større Interesse knytter sig unægtelig til nogle Tilføjelser, som Referenten har gjort. En enkelt af disse erindrer jeg at være nævnt for mig i Forbigaaende, men jeg tog mig ikke deraf, da jeg opfattede den som en nærmest spøgefuld Bemærkning uden Realitet. Nu foreligger den skriftlig for mig og fremført ikke uden en vis Skadefryd saalydende:
"Forresten var "Jubellæreren"? en noget letlevende Herre, som foruden de 15 legitime Børn efterlod sig forskellige illegitime bl.a. en gammel Schäfer, som var her de første Aar, jeg var gift."
Dette anføres ikke som et blot "on dit", men som en uomtvistelig Kendsgerning. Der nævnes ikke et bestemt Antal af illegitime Børn 2 kun at der var "forskellige", hvilket kan være faa eller mange, og deriblandt en gl. Schäfer. Hvor mon Resten er bleven af!
De afdøde er tavse og kan ikke værge deres Eftermæle – det er i de efterlevendes Magt. Som Slægtning af den gamle Præst og som den, der i Øjeblikket beskæftiger mig med hans Minde, ligger det mig paa Sinde at faa oplyst, hvad der ligger til Grund for den ærerørige Beskyldning, der er sat paa hans Eftermæle. Sagen maa dokumenteres. I modsat Fald maa Beskyldningen erklæres for Digt og forbandet Løgn.
Jeg betragter ingenlunde min Bedstefader for en Helgen, end sige en Engel. Det er rimeligt nok, at han med sin stærke Natur og kraftige Temperament kan have haft nok at slaas med hos sig selv. Om der har været Fejltrin i hans Lv, er jo muligt, men derom véd jeg intet. Men at stemple ham som en "letlevende Herre", der har levet en Libertiners løsagtige Liv, lyder ganske taabeligt, At denne 3 Sognepræst i et stort Embede og Familiefader i stor Stil, som benyttede enhver Lejlighed til at stille sig i en udfordrende Position til Autoriteter, Herskab og enhver, der kom ham paa tværs – at han har kunnet holde Stilligen, hvis det var vitterligt for Gud og Mennesker, at han atter og atter plejede illegitime Forbindelser, det rimer ikke. Der er dog en Mening i alt.
Det ligger nær at tænke sig, hvor alt dette har fundet Næring og Grogrund, naar det erindres, at Herregaarden og Præstegaarden i Damsholte laa i uafbrudt Krig med hinanden i hele min Bedstefars Tid, en Krig, der tidt gik til Yderlighed, hvem der saa end har haft Skylden. Men naar Traditionen paa Marienborg har formet sig som den har, kan det maaske forklares som en Retorsion, fordi Præsten ret frimodigt paatalte det "letlevende" Liv, der til Tider er bleven levet paa Marienborg.
Men hvorom alting er, er det nødvendigt, før Billedet af den gamle Præst gøres færdigt, at 4 faa konstateret, om der ligger noget reelt til Grund for Beskyldningen imod ham. Og da jeg ikke véd med Bestemthed, hvem der har fremført den, lader jeg Sagen gaa tilbage ad den Vej, hvorfra den er kommen til mig, og beder Kaptain Pontoppidan fremdeles være Mellemmand.
Spjellerup Præsteg. pr. Karise
20 Marts 1930
H.P. Pontoppidan
