Hans Peter Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Ollerup Præstegaard. 31. oktober 1903

glæder sig over at se dig besejret

Ollerup1 Præstegaard
pr. Vesterskjerninge
31-10-03.

Kære Rohde!

Jeg søgte forleden Silkegade 13 for at aflægge din Moder en Visit, da jeg jo ikke kunde træffe dig eller komme paa anden Maade i Forbindelse med dig. Jeg fandt Silkegade 13 jævnet med Jorden og vidste saa ikke, hvad jeg skulde gøre, hvis jeg ikke vilde henvende mig til et Detektivbureau. Tilfældet begunstigede mig imidlertid i en uventet Grad, idet jeg samme Dags Aften traf din Broder, da jeg søgte Henrik med Sønnen Hans i en Restaurant. Vi havde nogle 2 højst fornøjelige Timer, hvorefter jeg fulgte med din Broder hjem og fik Lejlighed til at hilse paa din Moder og Søster, samt min gamle "Bekendter", Frk. Henny Køster2. Der er altid hyggeligt hos din Moder. Og saa fik jeg din Adresse.

Tak for Meddelelsen om dit Giftermaal. Vi beder dig og din Hustru modtage vor hjærtelige Lykønskning. Dine Venner glæder sig over at se dig besejret og kan kun nære den største Beundring for den Dame, der har faaet dit stolte Hjærte til at bøje sig; hun maa eje herlige Egenskaber.

Med Hilsen fra min Hustru.

Din hengivne Ven
Hans Peter Pontoppidan

 
[1] Ollerup: HPP blev udnævnt til sognepræst her 1.3.1899. tilbage
[2] Frk. Henny Køster: formentlig Henriette Elisabeth Køster, f. 22.9.1863 i Randers, datter af Søren K. (1833-1908), fra 1862 praktiserende læge i Randers, fra 1879 i København. tilbage