Dines Pontoppidan til Inger Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 20. december 1876
Henrik frimodig over for sin Examen
Onsdag. [20.12.18761]
Min kjære Inger.
Du maa dog have en Julehilsen fra min egen Haand, den første og eneste siden Du forlod os.
Jeg har intet Nyt at melde Dig, men Du kan være godt ja bedst tjent med det gamle Faderhjerte. Naar Du vil dette noget, saa tael mig til. Jeg har glædet mig ved at vide Dig og Erik sammen derude og skjøndt I skilles i Julen og drage En i Syd en Anden i Nord, saa glæder jeg mig ved at vide, at I ere 2 hos gode Venner baade paa Falster og i Helsingør. Blot Manden med Slæden ikke kommer i Veien og standser Eder, som han han har standset Banetogene og Posterne hos os i disse Dage.
I Aftes skares Pebernødderne og idag bages, klippes, vadskes og stryges m. m. m.; – det er svært for Drengene at gaae til Examen og læse til den i Stedet for at gaae i Kjøkkenet og ved Bagerovnen; men paa Lørdag slaar Fritimen for 14 Dage.
3 Hils nu Brødrene; det er en Trøst, at Erik er selv frimodig overfor Vestindien2 og Henrik overfor sin Examen efter Juul; saa tør vi heller ikke andet end løfte Hovedet, see trøstig op ad og fremad med de Unges Blik.
Jeg har mine 5 Skibe paa Stabelen til at løbe af paa de 5 Helligdage, om Vorherre vil. Det Sværeste for mig er altid at faae Kjølen lagt, saa komme Ribberne og Plankerne, Fok, Master, Seil lettere lidt efter lidt.
4 Moder er qvik, snart for qvik, og jeg maa ofte minde hende om, at hun hed Marie, da jeg tog hende til mig. Dog Gud skee lov ogsaa for hendes Marthagjerninger og Gang i Huset efter den lange Stillesidden og Kraftløshed. – Skriv os snart til af et samlet Sind, i et roligt Øjeblik, heel nærværende for os i det gamle Hjem. Vi faae ingen Gjæster uden Brevduer –.
Guds Fred og Velbehag over Dig, kjære Barn! Han glæde Din Sjæl evindelig!
Fader
