Åbningssiden » Sekundærlitteratur » Breve » Marie Oxenbøll » Marie Oxenbøll til Morten Pontoppidan 20. nov 1887

Marie Oxenbøll til Morten Pontoppidan
Sendt fra [Svanholmsvej 5]. 20. november 1887

vor Ære ei, men din forvist

Søndag Formiddag [Svanholmsvej 5, 20.11.1887]

Kjære Morten!

Nu er altsaa den længe forventede Dag1 kommet. Gud give Dig Ro og Frimodighed til at tage den over Dig.2

Det er jo dog, o Herre Christ!
min Ære ei, men Din forvist.3

Jeg er glad ved at det træffer sig saa godt, at jeg kan huse baade Julie og Dig, at sige, naar den [ene] saa vil tage tiltakke med en Sovesofa. Knud er reist og Inger ikke kommet tilbage saa her er god Plads og god Villie til at hjælpe tilrette paa det bedste. Vel er jeg lidt Patient, men dog nogenlunde paa Benene.

Det er vel rigtignok at det er Onsdag?

De kjærligste Hilsner fra Alle her

ved Moder

 
[1] Dag: onsdag 23.11.1887 var der procedure i højesteretssagen mod Morten Pontoppidan. tilbage
[2] tage den over Dig: tage sig noget over = paatage sig (et arbejde, hverv); ofte m. bibet. af, at beslutningen koster en en vis overvindelse. (ODS, tage, 41.3 (gldgs.)) tilbage
[3] De to første linier af 6. vers i Grundtvigs salme fra 1837 "Det lakker nu ad Aften brat". Originalens ordlyd:
Det giælder jo dog, Herre Christ!
Vor Ære ei, men din forvist.
Pontoppidan anvendte linierne i Lykke-Per, bind 6, kap. 3, hvor Per under sørejsen med moderens kiste erindrer hendes brug af dem. tilbage
  top ^ | Åbningssiden » Sekundærlitteratur » Breve » Marie Oxenbøll » Marie Oxenbøll til Morten Pontoppidan 20. nov 1887