Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 27. oktober 1874

vi maa lade Tiden skride og Vorherre raade

Tirsdag *Nbr 1874 [27.10.1874¹]

Kjære Magga!

Jeg kan da ikke sende Pakke af til Dig uden at lade medfølge et Par Ord. Inger havde udbedt sig at skrive til Dig denne Gang, men det seer broget ud for hende i saa Henseende, thi efter at have været paa Landet i Gaar, er hun og Morten bedt til Dr. Møllers² i Aften. – Igaar var hun, Morten og Mathilde, Anna Vegener³ og Mariane Kampmann⁴, der gav Vogn, i Tørring⁵ for at høre Schrøder fra Askov, og Du kan nok forstaae, at hun og de Alle vare "oppe": de bleve modtagne af de Tørring-Piger med aabne Arme og aabne Huse og Alt havde været rigtig rart. Marie Jacobsen⁶ og Karen gik om Søndagen i hæsligt Veir til Mellerup⁷ for at høre ham, men det vilde vi ikke tillade vore.

Min særlige Fest har bestaaet i at høre Morten prædike for første Gang⁸, som inderligt glædede min Sjæl, og nu siger jeg tusinde Tak for hvad denne Sommer har bragt og skal med Glæde finde mig i at lukkes inde en Stund, – dog saalænge Vinteren er mild er det mig magtpaaliggende hver Dag at komme en lille Smule i Luften. –

Fader er meget optaget i Dag; han er begyndt med Confirmanter, hvoraf Du kjender mange, dog Ingen bedre end Hans Peter. Det var ikke efter mit Hoved, at han skulde saa tidlig til det, men da hele hans Klasse skal confirmeres i Vinter vilde han jo gjerne med. Idag skal Fader begrave gamle 2 Fru Tørslev⁹ og vie mange Par, deriblandt Din Skolekammerat, Bøjes Pleiedatter¹⁰. – Siden vi ere ved at tale om Par, veed Du maaskee ikke om Forlovelsen mellem Otto Marstrand og Dorthea Lund¹¹, Grosserer Lunds Datter; Talen om Par, minder mig ogsaa om, at bede Dig, dersom Knud har sendt Dig en Beretning om Bryllupet¹², da at dele den med os, thi vi have hørt temmelig lidt derom igjennem Henrik og Julie; man kan jo ikke faae nok. – Tante Hanne¹³ har været saa snild paa Dine Vegne at skrive en Ønskeseddel til Juul; hun troer nok, at vi har Tid til allerede at tænke paa Julegaver. Nu er det jo saa heldigt, at din Fødselsdag er der i Nærheden af, og jeg kan godt indsee, at Du trænger til en Kjole, efter at være kommet i 3^die Klasse, saa det er bedst, Du sender mig en Prøve af Elisabeths¹⁴ Kjole, samt Besked om hvormange Alen, Du behøver. Da jeg netop har faaet Din gamle Kjole istand vil jeg dog sende den. Buxerne samt en Særk, er blevet hentet ned fra Loftet, saa jeg kan ikke faae det strøget, men det maa nu gaae.

Alt staaer vel hos os og hos de Unge; lille Mar-Eli¹⁵ er nu vænnet fra og spiser og sover, saa det er en Lyst. – Men for vor kjære Isak¹⁶ og Henry¹⁷ ere vi bedrøvede. Jeg havde et rart Brev fra Sophie¹⁸, hvori hun skrev, at da Ingen kunde være Onkel behjælpelig uden Doktoren og hende selv, og han ikke kunne taale at see nogen af sine Nærmeste, synes hun ikke, det var værd, at Inger kom for Øieblikket. Nu maa vi jo være stille og lade Tiden skride og Vorherre raade. – Hils de kjære omkring Dig.

Din trofaste
Moder