Johanne Elisabeth Ostenfeld f. Pontoppidan til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 6. december 1884
Valdemar vanskelig at omgaaes
Svanholmsvej 5
[Lørdag] d. 6. December 1884
Kære Margrete
Jeg beder Dig saa mange Gange om Forladelse for saa daarligt, jeg har udført den sidste Commision, men jeg lover Dig, jeg skal aldrig mere bære mig saadan ad, prøv, saa skal Du se.
Moder er desværre ikke rask endnu, i Gaar laa hun hele Dagen, men i Dag er hun da bedre, og skal vist nok lidt op. Saalænge hun ligger, befinder hun sig egentlig ganske vel.
Inger har som sædvanlig voldsom travlt, har hvert lille Øjeblik besat og var af den Grund i Morges saa ulykkelig, som et Menneske omtrent kan være, da hendes Stue 2 ikke var færdig, da hun kom op, og saa maatte min Time springe i Dag. Nu faar jeg saa meget bedre Tid til at skrive til Dig, for Du kan rigtignok ogsaa tro, at jeg har travlt, naar jeg baade skal passe Fransken, Spillet og Sytøjet, Huset og Moder. Men det er godt at have noget at bestille, og ikke gaa omkring, som Valdemar, der ikke ved, hvad han skal gøre med sig selv, de to sidste Dage er han først kommen op til Frokost.
Det er kedeligt at Hans P. ikke rigtig kan med ham; men Valdemar er rigtignok ogsaa meget vanskelig at omgaaes, undertiden er han forresten Elskværdigheden selv, men somme Tider er han rigtignok ogsaa saadan, han skulde have nogle Ris. Naar han endda kunne faa lidt mere at bestille.
Kampmann har været her i disse Dage, og her til Middag i Onsdags, han var jo temmelig forknyt over lille Margrete. Dersom Saaret vedbliver at flyde skal hun muligvis 3 her over i Februar og der skal da foretages en stor Operation. De vilde saa nødig af med hende til Julen, som hun glæder sig saadant til, og det mente Knud heller ikke der var noget i Vejen for. I Morgen er det Marie Elisabeths Fødselsdag1. Margrete selv er glad og fornøjet.
Jeg burde jo ikke være kommet saa langt i Brevet og ikke have takket paa Moders Vegne, for Haren, som kom i Formiddags. Ligeledes takker Moder for Eriks Brev, som hun vilde have besvaret, hvis hun havde været raskere. Jeg synes det var temmelig kedeligt at faa et Brev fra Magleby, hvor der ikke stod om nogen Ting uden om Tidens Strøm2, saa det var ikke uden Grund, Du havde skrevet "alt vel" paa Konvelutten. Valdemar havde i Gaar inviteret mig i Dagmartheatret og se Festforestillingen for Holberg, det var meget morsomt. Ellers har vi ikke mærket noget videre til Holbergfesten, der var kun Hans P. som saa Fakkeltoget, da det var saadant daarligt Vejr.
4 Hermed sender jeg Prøver til Moders Kjole. Hvad synes Du nu om dem, og hvilket raader Du til? Det som ligger i Papir for sig raader Inger til. Prisen er omtrent ens paa dem alle. Tøjet vil komme paa c. 40 Kr., Din Part bliver saa 5 Kr., vi fattige skal give 2. Vil Du ikke snarest sende Inger Din Mening.
Anna gaar vel i en Spænding for hvordan Vejret bliver til hun skal rejse, nu tør det jo dejligt, men det kan man vel ikke vente det skal blive ved med, jeg vilde ønske Tøvejr til Juleaften, men saa et Par Graders stille Frost i Juledagene.
Vi venter saa smaat Matilde3 herind i Morgen, hun har skrevet hun kom snart, og Hostrup prædiker i Morgen, ham holder hun saa meget af at høre. – Ny Svigerinde er forresten forfærdelig stille, de andre synes næsten mere nu end i Begyndelsen, men rigtig sød. Hun var her i Onsdags sammen med Kampmann, men han skal ikke kunde fortælle [fortsat opad øverst side 1:] Marie meget om hende, jeg tror ikke hun sagde et Ord, medens hun var her. –
Valdemar tager vist til Samsø i Julen.
Nu har jeg ikke Tid til mere; jeg vil nu gaa ind og sørge for at faa noget ordenlig Bobinet4.
Tak Anna for hendes Brev. Moder, Inger, H.P. hilser, samt
Din Søster
Elisabeth Pontoppidan
Du glæder Dig vel til Du bliver
30 !!!
uha!!, sikken Alder!5
Det er godt det ikke er mig
