Vilhelm Østergaard til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fredensborg. 6. januar 1919

denne Mørketid

Fredensborg, den 6/1 1919

Kære Henrik Pontoppidan!

Inden vi naaer for langt ind i det nye Aar, vilde jeg dog gærne, De skulde høre et Par Ord fra mig. Jeg tænker ofte paa Dem, og hvordan det gaar i Deres nye, helsingørske Domicil, og jeg haaber, at De og Deres Frue har fundet Dem vel tilrette dèr.

Saa vel som man kan i disse endnu frygtelige Tider. Siden vi sidst vekslede Brev, er "Verdenskrigen" hørt op, men Størstedelen af Verden befinder sig jo endnu i Vanvid og Kaos. Thi hersker der ikke ogsaa Vanvid i de Lande, hvor man sejrsbrust fester, skønt end ikke de mest klartsynede kan vide, hvor det hele Sammenbrud bærer hen? Er det ikke det frygteligste af alt – og Aarsagen til al Ulykken – at Menneskene endnu er saa lidet kloge og 2 saa lidet barmhjertige. Skal der endnu forløbe Tusinder af Aar, før der fremstaar renere og stærkere Racer af Jordbeboere? Udviklingstanken er dog den, som man sidst og nødigst vil opgive. –

Jeg var en Gang – indtil højt op i Aarene – en lykkelig og letsindig Optimist. Om jeg kunde blevet ved at være det! Tvivl gør vistnok et Menneske klogere, men absolut ikke lykkeligere. Men kunde man forblive upaavirket af alle Rædslerne – de menneskelige og de samfundsmæssige – saa maatte man jo uundgaaeligt føle sig dybt nedværdiget derved.

Men jeg sendte Dem ikke disse Linier, kære Henrik Pontoppidan, for at plage Dem med min Pessimisme og mit daarlige Humør. Jeg vilde blot sige Dem, hvor meget jeg ønsker, at Deres Arbejdsmod maa bevares selv i denne Mørketid; thi De er en af de faa, hvis Tale har Magt til at lade Mennesker se ind i sig selv. Gid det nye Aar maa blive et lykkeligt Arbejdsaar 3 for Dem, og gid De og alle Deres maa være raske og have det godt.

Meget vilde De glæde mig ved at se ind til mig, hvis De en Gang kommer til Fredensborg. Jeg lever – eller vegeterer – i min sædvanlige Eremittilværelse. Der er ingen anden Forandring, end at jeg begynder at føle mig som en gammel Mand.

Modtag, De og Deres Frue, en hjertelig Hilsen fra

Deres hengivne
Vilh. Østergaard.