Vilhelm Østergaard til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fredensborg. 20. september 1916
min Forfattergage
Fredensborg, den 20/9 16.
Kære Henrik Pontoppidan!
Jeg ved – efter hvad De har fortalt mig – at De for Øjeblikket er i Gang med Deres Arbejde, og jeg er derfor betænkelig ved at forstyrre Dem. Men her er en Sag, som er af Betydning for mig, og i Tillid til Deres gode Venskab tøt jeg maaske regne paa, at De en Dag tager Dem en lille Pavse, som De vil ofre paa mig.
Og for at gaa lige til Sagen uden alle Omsvøb: jeg vil gøre et Forsøg paa at faa min Forfattergage forhøjet fra 1500 til 2000 Kr. Jeg trænger forfærdelig haardt dertil, og jeg er paa Vej til det 65de Aar, saa jeg hører jo til de meget gamle, der paa dette Tidspunkt af deres møjsommelige Forfatterliv plejer at være oppe paa denne Sum. Noget har jeg jo ogsaa faaet bestilt i min Tid.
Nu er mit Spørgsmaal til Dem, kære Henrik Pontoppidan: vil De vise mig den Vennetjeneste at skrive lidt 2 om mit Arbejde gennem de mange Aar, om mit Forfatterskab, og hvad jeg i al Beskedenhed har udrettet for Folkeoplysning (bl.a. som Leder af "Gyldendals Bibliothek" i de forløbne sytten Aar), og vil De give mig Lov til at lægge en saadan Udtalelse fra Dem ved min Ansøgning om Forfattergagens Forhøjelse, hvad der vil være en mægtig Støtte for mit Andragende.
Men først og fremmest: er De vel ked over, at jeg beder Dem derom? Jeg har altid været bange for at plage og besvære mine Venner; det er ikke dertil, man har dem. Og navnlig har jeg Samvittighedsnag over, at jeg maaske nu bryder forstyrrende ind i Deres Arbejde. Maatte jeg høre fra Dem, at dette ikke har været Tilfældet, vilde det ikke mindst glæde og berolige mig.
Tak for den hyggelige Eftermiddag og Aften, jeg tilbragte hos Dem. Jeg har nu slaaet mig ned i Fredensborg, hvor Husrummet er lidt snevert, men 3 Parken, som jeg har direkte Adgang til, herlig og oplivende at færdes i. Og overhovedet gælder det at være nøjsom og væbne sig med Resignation og Taalmodighed – i og for sig to nederdrægtige Egenskaber! – i de forfærdelige Tider, vi oplever, og som ikke er til at se Ende paa.
Gid jeg snart maa faa en lille opmuntrende "Budstik" fra Dem.
Mange gode og hjertelige Hilsener til Dem og Deres Frue fra
Deres hengivne
Vilh. Østergaard.
