Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Drosselvej 6. 27. marts 1935

tilbage i Byens Larm og Hæslighed

Drosselvej 6 27/3 35

Min kæreste Herre og Ven!

Tak for Deres hjertelige Hilsen. De kan forstaa, at jeg blev glad over Deres Udtalelse om mit Digt i "Politiken" – Tanken deri havde beskæftiget mig i lang Tid, og saa følte jeg en Aften, at det maatte siges. Sligt siger man jo mere for ens egen Skyld og Regning end for andres. Men det er jo kun godt, hvis enkelte af de stille i Landet føler det samme. Og det tror jeg at kunne mærke – selvom jeg jo 2 godt véd, at den Sne, der faldt igaar, kan være løbet ud i Sandet imorgen. –

Ja, nu sidder vi altsaa her i vores Hjem igen efter en hjemløs Tilværelse blandt mangeartede og fremmede Mennesker, Enkelte har jeg dog truffet, hvis Selskab glædede mig – deriblandt vor fortræffelige Værtinde paa "Haraldsgave". Hun er et af de Mennesker, hvem Livet har taget paa med haarde Hænder – De kender af Navn Slægten Plum – men hun er af de stolte Karakterer, som forstaar at tage deres Skæbne uden at 3 kny. Selv er hun en født Thiele, hvis Onkel var Professoren i Astronomi og hvis Bedstefader var den gamle Just Mathias Thiele.

Nu vænner jeg mig først lidt til Byens Larm og brogede ydre Hæslighed i Modsætning til Landets Fred og mildnende Ro. Og naar saa Foraaret kommer, haaber jeg en Dag at kunne bestige Lyntoget og gense Dem, min kære Ven. En Ting er der jo altid vundet, naar man efter lang Tids Adskillelse atter genses – Glæden over Gensynet er dobbelt stor, og et eller andet 4 har i Ens indre Liv skiftet Form og Karakter, forhaabentlig til det bedre uden at ændre det dybeste i ens Personlighed og Natur.

Lev nu vel til vi ses og modtag fra os begge de hjerteligste Hilsner

Deres hengivne
Henri Nathansen