Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Fr. VIs Allé 12. 15. marts 1917
Hyldest til Aandens evige Ild
Fr. VI Allé 12. 15/3 171
Kæreste G. B.!
Jeg har lige sluttet Læsningen af Voltaire – denne rige og varme Hyldest til Aandens evige Ild i den menneskelige Natur. I en stærk og sluttet Kæde staar de store Aander Vagt om Friheden og Frelsen – De selv er et Led i den lysende Kæde. Jeg takker Dem af mit ganske Hjærte for hvad Deres Liv og Virken har betydet for den aandelige Frigørelse – Virkningen kan ikke overskues, den lever endnu i Kim i de Enkeltes Sind. Ogsaa i min Ringhed har Deres Aand sat sit Spor – hvor forskellige vi end er, stræber vi dog mod det samme Maal. Coelestem adspicit lucem!
Og som et Varsel hører jeg idag Deres 2 Røst forkynde:
|
Lyder engang i Øster et: Hil, Frihed, hil! Varsler russiske Røster en Daad stærk og vild | |
| flammer alt – o, saa fænged der Ved i det | |
| Baal ved en Gnist af min Ild! | |
Deres
H. N.
