Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Frederik VI's Allé 12. 28. oktober 1914
det er Ens Pligt at blive, til Tæppet falder
Fr. VI Allé 1228.10.14
Kære Hr. Pontoppidan!
Jeg var nu iaften oppe hos Else og traf Deres Svigersøn, som fortalte mig, at det gaar bedre hos Dem. De kan forstaa, at det glædede mig at høre, at der dog var Bedring. Man har saa faa Venner, at man ikke godt kan tænke sig at miste nogen af dem. Og jeg tror nok, at Deres Kone føler lidt af det Venskab for mig, som jeg altid har følt for hende.
Hos alt [læs: os] gaar alt stille og roligt. Jeg har arbejdet meget, siden De saa mig sidst, og jeg har et godt Stykke igen. Efterhaanden som man 2 lever, bliver Arbejdet Ens eneste Fortrolige – det er Lønkamret, som man bygger over sin Verden. Alt udenom larmer og drøner. Kan man binde blot en eneste Lyd af Menneskers Sorg eller Glæde paa den fine Plade, er det godt. Lykkes det ikke, maa man sige Farvel i Stilhed.
Stakkels Wied1! Han gik sin Vej, før Skuespillet var forbi. Han vilde ikke se femte Akt. Det bliver vel heller ikke lysteligt for os andre. Men jeg synes, det er Ens Pligt at blive, til Tæppet falder.
Lev nu vel og hils Deres Frue fra os begge. Jeg venter ikke at høre fra Dem, før De en Dag skriver mig til om at se ud. Saa kommer jeg, og vi drøfter saa Nyt og Gammelt ved en Sodavand uden Whisky.
Deres hengivne
Henri Nathansen
