Henri Nathansen til Georg Brandes
12. februar 1913

Har ogsaa Pontoppidan fundet den blaa Revu?

Allégade 15 [onsdag] 12.2.13

Min kæreste Herre!

Jeg havde lige læst Nietzsches Brevveksling med Strindberg, der offentliggøres i "Politiken", da jeg modtog et Telegram fra Palermo saalydende: "J'ai trouvé revue bleue. Brandes." Det mindede i første Øjeblik stærkt om Nietzsche, og jeg sagde til Jeanne: "Er det mig, der er bleven gal, eller er det G.B. Han har fundet den blaa Revu." Ogsaa hun stirrede paa Telegrammet og opgav at fatte Meningen. Da det var Søndag var Postkontoret lukket, men da vi efter nogle Overvejelser kom til det Resultat, at det maatte staa i Forbindelse med en eller anden Besked, der endnu ikke havde naaet os, gik vi derhen. Det lykkedes os at komme ind, men der var intet Brev. Den blaa Revu spøgede i min Hjærne, jeg ymtede noget om at rejse til Palermo og klare Ærterne, da min Kone pludselig sagde noget om, at hun kunde huske 2 et fransk Tidsskrift hjemme hos Dem i et blaat Omslag. Saa var Gaaden løst, vi gættede hvad vi igaar gennem Deres Brev fik at vide, og vor Sorg var slukt. Men for Eftertiden vil jeg, naar jeg hører, at en Mand pludselig er bleven gal, kalde det: Han har fundet den blaa Revu.

Idag er Frakken afsendt1. En Frakke, der har tilhørt G.B., er jo uvurderlig for Frederiksborgmusæet, men jeg satte dens Værdi til 75 francs paa Tolddeklarationen. Det vil naturligvis Fremtidens Litteraturhistorikere opnotere som en daarlig Vittighed af mig og komme til det Resultat, at jeg, som bekendt, var Brandes' værste Fjende. Imidlertid er Frakken sendt til Hotellets Adresse ad den hurtigste Vej over Marseille, og jeg tænker, at De om en Ugestid kan have den. De to Afhandlinger om H.C. Andersen og le grand homme er ogsaa fundne og afgaar i Korsbaand ligeledes til Hotel de la Regence, Tunis. Jeg haaber nu, at det altsammen kommer velbeholdent til Dem, og at ikke Araberne bruger Frakken som Redingote ved højtidelige Lejligheder og Manuskriptet til andet Brug. Men Araberne bruger maaske sletikke Papir.

3 Herhjemme er alt vel. Jeg har lige læst Rungs nye Bog: den lange Nat, og jeg er ked af, at jeg ikke rigtig kan synes om den. De ved, hvor meget jeg holder af Rung, og hvor gærne jeg saa, at en ny Bog af ham indfriede de store Løfter, som "Skyggernes Tog"2 gav. Men jeg ved ikke – denne vil ikke rigtig gribe mig. Maaske ser jeg fejl, men den efterlader et underlig uvedkommende Indtryk. Jeg kan hverken finde rundt i den eller ind i den. Hovedpersonen beskrives ligesom udefra, derfor bliver han altfor meget af et Hylster, der er fyldt med Undersøgelser. Eller rettere: det er en Obduktionsgenstand, men Manden er død. Og de andre Figurer, der gaar omkring ham, og som efter Rungs egen Mening kun er og skal være til i Kraft af ham, bliver derfor ogsaa lidt løse, fordi de er knyttet til og afhængige af noget, der ikke lever. Ja, hed denne bog "Skyggernes Tog", vilde maaske noget derigennem være forklaret. Det var maaske den dybe Hemmelighed ved Rungs bedste Bog, at den Person, de alle var knyttet til og afhængige af virkelig var død, saa Erindringslivet i Bogen derved fik sit rette fjærne slørede og vemodige 4 Skær. De taler vel med Rung, før jeg skriver til ham – jeg ved ikke, naar han kommer til Sicilien ej heller hans Adresse dèr – gid jeg kunde have overøst ham med Ros og Tak. Men det kan jeg altsaa desværre ikke. Naa, han kan bære det.

Jeg selv er begyndt at fuske lidt i Faget igen. Det bliver en Komedie, men nok om det. Jeg har i den sidste Tid været sammen med nogle Nordmænd, som er hernede: Eigil Eide og et Par andre. De var meget fornøjelige. Min lille norske Sanglærke er draget bort, og der er atter stille i Haven. Den danske Regn siver ned ad Huse og Trær, og jeg vandrer ensom og i Galoscher gennem Sjappet. Jeg tænker med Misundelse paa Deres Sommerfrakke og ønsker, det var mig, De gik omkring med.

Lev nu vel. Jeg kunde mærke paa Deres sidste Brev, at De havde det bedre. Jeg saa' idag i "Politiken", at Pontoppidan havde digtet en Sang til en Forsvarsfest i Koncertpalæet, hvor Vald. Rørdam og Harald Nielsen talte. Mon ogsaa han har fundet den blaa Revu.

Tusinde Hilsner fra os begge

Deres
H. N.

 
[1] Frakken afsendt: GBs dagbog 22.2.1913: "Frakken ej kommen. Langsom Postgang." tilbage
[2] Skyggernes Tog: fra 1909. tilbage