Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Amsterdam. 5. oktober 1912
De maa gerne smile – jeg er glad.
[Brevhoved] AMERICAN HOTEL Pension – Café – Restaurant
Centrale verwarming, electrische verlichting, lift, autobus.
Amsterdam, Leidsche Plein, 5 Octbr 12
Kære Herre og Ven!
Jeg skrev igaar et lille Kort til Dem, endnu omtaaget af den foregaaende Dags Sold. Jeg blev fejret af Amsterdams Teaters Honoratiores, sad dèr i Midten og tronede og havde ondt ved at holde Alvoren. De burde have sét mig, og den højtidelige Stunds vanvittige Komik vilde have forsødet Resten af Deres Liv. Jeg glemmer det aldrig. Min næste Komedie bliver et Selvportræt.
Men alligevel – jeg vilde være affecteret, hvis jeg benægtede, at denne Tid har været frisk og festlig. Jeg har truffet fine og værdifulde Mennesker, jeg har hørt, set og erfaret en Del om Verden udenfor Andegaarden. Jeg har staaet overfor et fremmed Publikum, som paa Forhaand hverken kunde være mig venlig eller fjendtlig stemt. Jeg har haft megen Glæde – det er ganske vist kun en Rus, der fordamper Dagen derpaa. Men en Rus har det været, og der er ingen Tømmermænd.
Det var en glimrende Forestilling i Düsseldorf, og dèr og andre 2 Steder en stor Sukces. Ligesaa her, hvor Herman Heijermans1, den hollandske Digter, spiller det paa sit Teater. Gud skal vide, de spiller det ikke godt, og dog er Publikum henrykt. Et eller andet maa der vel være ved mit Stykke. Men nok derom.
Paa Mandag rejser jeg til Berlin. Adresse: Hotel Kaiserhof. Kan vi ikke mødes? Jeg bliver der nok en 8 Dages Tid, da jeg har forskelligt at gøre. Jeg længes efter Dem. Vi kunde sidde sammen i en eller anden Bierkneipe midt i den store By og faa os en vidunderlig Passiar. De skal faa Lov til at haane mig, jeg skal spille Scener for Dem af mit Liv i de sidste Uger, jeg lover Dem De skal ikke kede Dem. Og saa vil vi spasere "Unter den Linden" og køre i Thiergarten og spise "Huhn in Topf" hos Kempinsky. Og naar vi er meget forlegne gaar vi i Teatret og ser II Del af Faust. Kom, kom! Sæt Dem i en Sovevogn i Freiburg, tag et Veronal2-Pulver, og De hverken hører eller ser noget før De vaagner i Berlin. De ved ikke, hvor De vilde glæde mig hvis De kom. Vi har Bunker at tale om. Og siden min Sukces har jeg mistet saa mange Venner. De er endnu tilbage.
Herr Guttmann er i Freiburg, saa tak ham for hans Hilsen. Jeg havde lige nu Brev fra G. B., han har været paa Skagen og er atter frisk. Ogsaa vi var igaar ved Havet, en vidunderlig Tur til Haag og Scheveningen. Det gjorde godt ovenpaa Røgelsen og Kullisseluften.
Ak, kære Herre – hvor ofte han man Grund til at være glad. De maa gerne smile – jeg er glad. Jeg ved, De forstaar mig, fordi De kan føle min Glæde.
Nu længes jeg efter et Par Ord her til eller til Berlin. Kom, kom, kom!
Deres Krøsus.
