Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Berlin. 1. maj 1909

Ibsen slaaet et Hul i Muren

Hôtel Askanischer Hof
Königgrätzerstrasse 21
Berlin W
Berlin, den 1 Maj 19091

Kære Hr. Professor Georg Brandes!

Min Moder fortæller mig idag, at hun hjemme i Allégade fandt et Telegram fra Dem, men at det desværre var for sent at sende Dem en Meddelelse, da hun først kom i Lejligheden Dagen efter, at Deres Telegram var kommet. Hun beroliger mig med, at Svaret var betalt, saa De formodentlig har forstaaet, at vi var ude og altsaa ikke har gaaet forgæves. Tak fordi De tænker paa os. De ved, hvor højt vi sætter Dem, og hvor stor en Glæde det er os, hver Gang vi ser Dem. Jeg er ked af, at det skulde træffe sig saa uheldigt.

Hver Gang jeg kommer herned, forbavses jeg over 2 det ufortrødne Arbejde hernede. Man har en Fornemmelse af, at alle Hænder og Hjærner er med. Hvor bruger vi dog Tiden daarlig derhjemme – den kostbare Tid! Var det ikke en dansk Konge, der sagde: imorgen er der atter en Dag? Her synes alle Gader mig et Bevis for, at den lige Linje er den korteste Vej mellem to Punkter. Naar jeg gaar omkring hernede og ser den Orden og Punktlighed, hvormed hele Mekanismen virker, reguleret, disciplineret – paa Gader, i Musæer, i det daglige Liv – og saa tænker paa, til hvilken Fuldkommenhed Disciplinen maa være drevet i den vigtigste Forvaltning, i Hæren, hvor de inderste og fineste Hjul gaar deres hemmelige og afmaalte Gang, saa beklager jeg den Magt, der vil driste sig til at pille ved Maskineriet. Det slaar mig ogsaa, hvor fuld Berlin er af japanske Fysiognomier, det er sikkert her, de har hentet den kolde Orden og snilde Beregning, der førte til Sejren2.

Saa er der jo ogsaa hundrede Ting, der ærgrer en ægte Dansker med D. Jeg var forleden sammen med en Teatermand, der kendte mine Stykker og gav mig gode Raad, "Machen Sie ein 3 Mal ein richtigen Lustspiel, so ein Ding mit drei Viertel Lust und ein Viertel Wehmut – das wird ein "Schlager" werden." Den samme Mand bad mig i min Egenskab af Sceneinstruktør om at interessere mig for den nyere tyske dramatiske Litteratur, som desværre var saa lidt kendt i Danmark. Jeg lovede ham at gøre, hvad jeg kunde, og da han tilbød mig at sende mig, hvad der udkom, bad jeg ham, da min Tid var meget optaget, om kun at sende det bedste. "Jawohl, selbstverständlich." Idag har han sendt mig en 4 Timers Tragedie paa Vers, forfattet af – ham selv.

Jeg har lært en Ting, som man altsaa ogsaa maa til Tyskland for at lære – Respekt for Ibsen. Jeg har set "Gengangere" og "En Folkefjende", og iaftes saa jeg "Vildanden". Jeg synes ikke, der har levet nogen Dramatiker mellem Shakespeare og Ibsen – ingen hvis truende Røst hæver sig højt over Dagens tankeløse Jag. Tænkte Mennesker overhovedet, før Ibsen kom? Ak ja, jeg ved det, de gør det ligesaalidt nu som før, men han har dog slaaet et Hul i Muren, hvorigennem den menneskelige 4 Tanke kan gaa, hvis den da gider. Og det er altsaa det, jeg er saa naiv at tro paa, at den vil, fordi den ikke kan gaa tilbage. Ja, De kalder mig jo reaktionær – men er "En Folkefjende" (sans comparaison) reaktionært? Eller De selv, der ikke tror paa Fremskridtet, er De derfor reaktionær? Selvfølgelig tror vi alle derpaa, men vi forveksler saa ofte vort Liv med "Livet" – hinc illæ lacrymæ!

Nu Farvel, vi skal til "Faust" paa Deutsches Teater. Min Kone pynter sig og er saa optaget af sin Profil, at jeg ikke vover at forstyrre. Hun bad mig før om at hilse Dem mange mange Gange, hvis hun ikke selv "fik Tid" – hun har kun brugt 1½ Time til Frisuren. Ak ja – som Wied siger: Dyr er lykkelige og Børn og Kvinder. Men vi Mennesker er det sku ikke.

Vær nu hjærtelig hilset fra mig – De der for mig er det bedste i Danmark.

Deres
Henri Nathansen

 
[1] lørdag. tilbage
[2] Sejren: nemlig i den japansk-russiske krig 1904-05. tilbage