Sophus Michaëlis til William Waagner
Sendt fra Ahlmanns Allé 4, Hellerup. 15. december 1921

Hellerup, Ahlmanns Allé 4,
15. Decbr. 1921.

Herr William Waagner.

Jeg takker Dem hjerteligt for "Knøs og Tøs" med den for mig saa varme Tilegnelse. Af Deres Brev fremgaar det, at et Brev, jeg sendte Dem efter den, sidst til mig opgivne Adresse (Rud. Broby, Ny Kongensgade 21a) ikke er kommet Dem i Hænde. Jeg skrev deri, at Forfatterforeningens Bestyrelse kunde tænke sig privat at sammenskyde de 75 Kr. pr. Maaned, det koster på Højskole for Dem i Vinter, og jeg bad 2 Dem opgive mig, hvilken Højskole De sigtede til, for at jeg kunde henvende mig til Forstanderen desangaaende.

Vær saa god at meddele mig dette. Og venligst Hilsen fra

Deres
Sophus Michaëlis.