Karin Michaëlis til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Thurø. 10. november 1917
Deres Bøger Dele af Tilværelsen
Thurø Lørdag
10 Nov. 1917
Kæreste Henrik Pontoppidan
Med Mel paa Hænderne og Fedlærsstøvler paa Fødderne skriver jeg dette i en kold Stue. Jeg var oppe i Byen og saa dér et Blad med Billedet og Nyheden. Trods Fedlærsstøvlerne, tror jeg, at jeg svævede Vejen hjem – maatte saa dog(!) først lægge Dejg til Brød og ryster nu paa Fingrene, saa Pennen ikke kan begribe, hvad der gaar af mig.
Jeg synes, De har Grund til at være lykkelig – idag, imorgen, nogle Dage ialtfald – thi De er vistnok den eneste af de mange Skrivende, som kan faa en saadan Udmærkelse uden at opvække Skinsyge. Alle vil mene det samme: Han har fortjent den Præmie, der svarer til hans Væsen og Karakter.
2 Og saa tænker jeg paa Deres syge Hustru. Hvor maa det ikke for hende være en Glæde. Penge er ikke Sjælen og ikke Lykken, men, o, hvor der med Penge kan afbødes mange smaa Bekymringer. Arbejdsfred kan ofte faas for Penge. Herdis1 fortalte mig, hvor De i Sommer blev glad for Summen fra Stockholm.
Jeg er saa rent tummelumsk paa Deres Vegne, at jeg næppe kan sandse ogsaa at glædes over Fredsraabet fra Rusland.
De selv tager det maaske roligt og lidt træt, saavidt kommer jeg nu aldrig. Alle ting skyller voldsomt gennem mit Sind. Hver Sorg, hver Glæde. Andres som egne.
Se, nu maa De komme til mig Onsdag (med 10 Baaden, eller hvornaar den nu gaar), jeg har faaet Løfter om en smækker Hanekylling – Tak for en god Gerning øvet mod Thurøs Snedkerkone – den maa De dele med mig. Og saa drikker vi paa Nobelpræmiens [fortsat på højkant øverst side 1:] Vel i Chateau d'Yquem2. Og næste Søndag kommer jeg til Dem. Svigt mig nu ikke, husk jeg gaar og glæder mig fra nu af.
Herdis vil tudbrøle af Henrykkelse.
Mine Naboer sender alle gode Lykønskninger.
Tusinde Hilsener
Karin Michaëlis-Stangeland
[på hovedet øverst side 2:] Mon jeg forresten nogensinde har takket Dem for hvad Deres Bøger har betydet i mit Liv – Far købte dem en for en og jeg læste dem Gang paa Gang, de blev Dele af Tilværelsen.
