P. G. Lindhardt til Knut Ahnlund
Sendt fra Århus. 20. november 1950

Henrik var jo blot "en fotograf"

Dr. theol. P. G. Lindhardt
Professor ved Aarhus Universitet

Aarhus,
Dr. Margrethesvej 65,
d. 20.11.50.

Hr. Knut Ahnlund.

Med tak for Deres brev skal jeg meddele, at det er meget begrænset, hvad jeg kan oplyse om de to brødres indbyrdes forhold. Jeg vedlægger et par korrektursider af min afhandling om Morten P. (udkommet netop nu i Acta Jutlandica XXII), hvori forholdet i Morten P.s højskoletid er omtalt, men ikke på grundlag af samtidige kilder, som naturligvis ikke findes, da brødrene så hinanden daglig i denne periode.

Der er absolut ingen grund til at tro, at forholdet mellem dem skulde være blevet dårligt. MPs kalenderoptegnelser, som er bevaret i små notebøger i Rigsarkivet, p.t. udlånt til mig, viser, at der i 1880ne har være[t] hyppig omgang, også i Hagested (1894-98) vides Henrik at have besøgt Morten, og ifl. lektor Niels Jeppesen, Viborg, som stod Henrik P. nær (og som sikkert må kunne give Dem oplysninger) var Henrik altid meget imponeret af Mortens politiske optræden; sidste gang de vides at have været sammen var ved Mortens 80-årsdag, 3/1 31. Henrik synes i det hele taget at have stået sine brødre nærmere end søstrene, der var meget krænkede over Lykke-Per, en bog, som jo heller ikke behagede Morten. Endnu ifjor erklærede den eneste levende af søskendeflokke, fru professorinde Ostenfeld, at Henrik som forfatter jo blot var "en fotograf". Forøvrigt mente lektor Jeppesen at Emanuel Hansted skulde opfattes som bygget over Mortens skæbne – i så fald må den jo siges at være meget frit komponeret; derimod er jeg ikke i tvivl om, at Thomas Sidenius i Lykke-Per er et portræt af den unge Morten – og et ganske veltruffet.

Som De vil kunne se af indledningen til min afhandling om Morten P. existerer der nu et stort utrykt materiale, væsentligt breve til Morten P. Det fremgår ikke af mit forord, at det er blevet fundet under mærkelige omstændigheder, hvilket hænger sammen med, at den pontoppidanske familie ikke har passet på papirerne og kunde føle sig stødt, om fundets historie kom offentligt frem. Mellem de papirer, som jeg ikke har set, fandtes der breve fra Morten P.s søskende og børn, men jeg mener at vide, at der ikke derimellem var breve fra Henrik. Noget Henrik P.s privatarkiv existerer så vidt vides ikke, men spredt i Rigsarkivets og Det kgl. Bibliotheks privatarkiver findes der ikke så få breve fra Henrik P. til forskellige. Så vidt jeg har set dem, frembyder de næppe større interesse. De af dem, som er offentlig tilgængelige, vil De let kunne se under et besøg på de to institutioner, og hos chefen i håndskriftsafdelingen på KB vil De kunne få at vide, hvor der findes breve, som muligvis med indhentet tilladelse kan blive tilgængelige. Der lever jo adskillige slægtninge af Henrik P., bl. a. hans datter, professorinde Thomsen, og dr. Ib Ostenfeld, men jeg tvivler på, at den pontoppidanske familie vil vise sig meget nyttig for Deres studier; det er ikke altid så let at være børn af berømte folk.

Kommer De engang til Danmark skulde det glæde mig at få lejlighed til at drøfte disse spørgsmål med Dem.

Med venlig hilsen
Deres ærbødige
Poul Georg Lindhardt