Karen Larsen til Ane Larsen
Sendt fra Ordrup. 3. december 1941
Nøgtern Holberg
Ordrup d. 3/12 1941.
Kære Mor1!
Det er dog pudsigt som vore Breve har krydset hinanden de sidste Gange. Du skal have mange Tak for Smørmærkerne, dem var jeg meget glad for, det kniber lidt at faa dem til at slaa til, saa jeg tigger baade her og der, men hos dig har jeg dog ikke tigget, men du har altsaa haft paa Fornemmelsen at de vilde komme tilpas. Selvfølgelig er det rart at have lidt i Kagekasserne i Julen, men der er vist mange der helt maa slaa en Streg over den Slags i Aar, og det gør jo da heller ikke noget, bare vi stadig maa have saa meget Mad i Landet at vi kan blive mætte, men for dem der er vante til at spise sig mætte i fersk Laks ser det jo rigtignok sort ud.
I Dag bliver Hr Pontoppidan dekoreret med Holbergmedaljen, rigtignok meget mod hans Vilje, men Professor Vilhelm 2 Andersen var her forleden og bogstaveligt talt lokkede ham til at sige ja til at tage imod den. Der skulde egentlig have været en Deputation herud og overrække Medaljen i Dag – Søiberg – Professor Rubow – Professor V Andersen – Tom Kristensen og Departementchef Graae, men det har Dr. Thomsen forhindret, – den Slags taaler Hr P jo saa daarligt, i Stedet kommer der nu et Bud fra Ministeriet og overrækker Herligheden. Har du set de nye Møbler hos Karen Edith og Thorvald2, og hvordan er de? Spiller de paa Klaveret?
Torsdag d. 4/12. Jeg blev afbrudt i Gaar af Forfatterforeningens Kontorchef der kom med Medaljen og en medfølgende Skrivelse, han blev meget venligt modtaget af Hr P der sagde følgende bevingede Ord: "I en Tid da Verden regeres af gale Mænd er det godt at tænke tilbage paa en nøgtern Personlighed som Holberg". Saa fik de et Glas Vin og drak Holbergs Skaal og saa, som Hr P sagde efter mig, var det Bal forbi.
Du faar nøjes med dette lille magre Brev denne Gang.
Tag de kærligste Hilsener fra
din Karen
