P. N. Holst til Johan Rohde
Sendt fra Rosendalsvej 24. 1. januar 1885
hvor Henrik Pontoppidan befinder sig
Rosendalsvej 24, 3. 1/1 85.
Kære Rohde!
Igen beder jeg Dig gøre mig den Tjeneste om mulig at fortælle mig, hvor Henrik Pontoppidan p.t. befinder sig. Jeg har for flere Dage siden tilskrevet ham hjem til Hjørlunde, men endnu er intet Svar arriveret, endskøndt jeg bad ham haste dermed.
Med Løfte om beredvillig Gentjæneste, med venlig Hilsen og med Ønsket om et godt Nyaar
i al Hast
din hengivne
P. Holst.