Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 10. maj 1926
Kom og besøg mig
10 Maj 26
Kære Pontoppidan. – Jeg længes efter at se Dem, tale med Dem, høre lidt om, hvordan det gaar Dem og Deres, ikke mindst hvordan Fru Antoinette har det. Naar nu dette kolde – og idag modbydelige Vejr er forbi, kan De saa ikke tænke Dem at ta et Svip herned. Naar Solen skinner, er der saa skønt ude i Haven og herligt i Verandaen, og skal vi ud en Tur, er Skoven jo nu i sin skønneste Dragt. Jeg har i lange Tider tænkt paa Dem, hver Dag, og villet skrive, men Forholdene her har været ret alvorlige som Følge af Frk. Panschs Sygdom, saa jeg vilde ikke opfordre Dem til at komme og besøge mig, og jeg vilde ikke skrive uden at gøre det, efter at jeg den Gang, De vilde komme, maatte be Dem opsætte Besøget. Nu er der lidt Lysning, saa nu kan jeg gøre det. Frk. Pansch har nemlig været ret alvorlig syg. Det begyndte nok som Influenza, men hendes Hjerte, der er svagt efter en Gigtfeber for mange Aar siden, meldte sig fortrydeligt, saa der var Tider, hvor det hele saa ret betænkeligt ud. Hun har nu 2 ligget i 6 Uger med Feber, der naade op til 39 og har haft svært ved at komme under de 38. Nu er hun paa 37,5; men Kræfterne er gaaet med ogsaa som Følge af Hjerteaffektionen, der medførte uophørlige Svedeture. Nu synes det som sagt at skulle gaa fremad; i de sidste to Dage har hun været ½ Time oppe; men hun er meget svag og ser forfærdelig daarlig ud. Lægen siger, at nu gaar det nok, men det vil blive en langvarig Historie. Godt er det, at vi gaar Somren imøde.
Hun savnes selvfølgelig i den daglige Husførelse; men jeg er ellers ikke i Nød. Gerda er meget flink, og Ellen er her meget og hjælper til, saa er vi ret godt i Lave til daglig, og det vil ikke være til Spor af Ulejlighed, at De kommer. Jeg sa det før til Frk. Pansch, at jeg tænkte paa at skrive til Dem og opfordre Dem til at komme, og saa brød der et stort Smil frem i hendes medtagne Ansigt, og hun sa: Ja gør dog endelig det! De faar altsaa ikke hendes gode Mad, naar De kommer, men den skal nok være god alligevel, og en Flaske god Vin skal De allenfals være vis paa at faa. Kom saa, naar Vejret bedager sig – De behøver blot at ringe om Morgenen og sige fra. Hjerteligste Hilsen til Madame
Deres hengivne
M. Galschiøt