Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 25. august 1923
jeg søger Deres Selskab
25. Aug. 23
Kære Pontoppidan
Jeg blev meget glad for Deres Brev, for jeg hade i nogle Dage gaaet opskræmt af en Notits i "Politiken" om, at De hade opgivet Deres Landophold og atter skulde opereres. Jeg kendte jo nok disse Nyheders Paalidelighed, men om de nu for en Gangs Skyld virkelig var til at stole paa – jeg skulde lige til at skrive til Else – saa kom Deres Brev. Og Meddelelsen om, at De befandt Dem saa vel derovre og atter var i Stand til at nyde en forholdsvis smertefri Tilværelse. De begriber, at jeg med klædelig Overlegenhed besvarede Forespørgsler om Deres Befindende med: Ja, det Sludder i Bladene – det kan man aldrig stole paa, naar det 2 gælder Pontoppidan – han lever altid i et fornemt Incognito og lar ikke Bladene tilflyde Meddelelse om, hver Gang han har slaaet en – nok sagt. Maatte nu blot Bedringen være af Varighed. – Jeg forstaar, at De nyder Tilværelsen – begge – under dette Solglimt, og jeg ved, at Ludvigslyst er et dejligt Sted. Jeg har ikke blot bot der; men jeg har bot i Ry Stationsby – i Silkeborg – og paa Vandkuranstalten og har færdedes meget i hele Egnen, husker grant det hyggelige lille Sveibæk Færgested og de endeløse Hedeflader ved Sveibæk Station. Jeg mindes engang, jeg gik ind over dem med Henriette for at bestige Skovbjerg; vi vadede i Lyngen til Knæene, blev mere og mere uhyggelig til Mode af Frygt for Hugorme, reddede os ind paa en Barplet og modtoges af et Uhyre af en Hugorm, der hade ligget og solet sig paa Pletten med sine Unger og nu rejste sig i 3 Vrede mod os, mens Ungerne flygtede til alle Sider. Efter det skød vi ikke mere Genvej gennem Lyngen, men jeg vilde rimeligvis gøre det igen, hvis jeg nu var derovre – hvor jeg nok aldrig mere kommer. Bliv der, saa længe De kan, især hvis De stadig har det godt. De kommer tidsnok hjem til Overgaden og Arbejdet og Hovedrengøringen. Apropos Hovedrengøringen: Naar De under den er "bare til Ulejlighed", saa forlad Hjemmet og ty til "Missionen" eller endnu bedre til S. Martini Gæstehjem, saa kan Madame afhente Dem der, naar hun er færdig med Forstyrrelsen og Hjemmets Hygge er genoprettet.
Idag venter jeg Besøg af en anden Hjemløs, nemlig Fru Tryde. Hun er kommet tilbage fra Skagen, hvor hun har været et Par Maaneder, men vil nødig være i Sortedamsgade, inden Tryde kommer tilbage fra Grønland. Hun blir her vel nok en Uges Tid – hvor skal jeg faa 4 noget at snakke med hende om i al den Tid. Til imorgen har jeg arrangeret mig Middag for hende med efterfølgende Bridge. Deltagerne: Generalen (83), Fru Schierbeck (78), Rink (75), Fru Høeg Guldberg (68) to Frk. Lütken (tilsammen c. 90), og jeg haaber, at Rink gir Middag af samme Slags en af de andre Dage.
Ellers flyver Dagene og Ugerne for mig – de flyver som bekendt allerhurtigst, naar man intet oplever, der bryder deres Ensformighed. Jeg synes undertiden, at jeg driver den uforsvarlig af, fordi jeg intet bestemt Arbejde har for paa langt Sigt – saa driver jeg Plukhugst i Litteraturens endeløse Skove; under en af disse Udflugter levede jeg et Par Aftner i "de Dødes Rige" og hade megen Glæde deraf. Saa De ser, jeg søger Deres Selskab og føler det i høj Grad oplivende trods "de Døde".
De venligste Hilsener til Dem begge fra
Deres hengivne
M. Galschiøt