Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 18. januar 1922

min 80 Aars Fødselsdag

18 Jan. 22.

Kære Pontoppidan. – Nu er det vel paa Tide, vi tar Underhandlingerne op igen om Deres og Madames paatænkte Besøg paa Reberbanen. Det maatte jo nødig løbe ud i Sandet og blive til ingenting. Men i disse Influenza-Tider er det vanskeligt at bestemme noget og slaa det fast. Det Trydeske Besøg omkring den Rinkske Middag i Lørdags blev ikke til noget, hvad dog Influenzaen ikke skal ha Skylden for. Men Mogens Gad1, der var kommet ned hos Brünniche paa Hornbæk, maatte atter derfra, saa Tryde hentede ham i Lørdags og bragte ham til Kommunehospitalet i Stedet for, og under disse triste Forhold var der selvfølgelig ikke Tale om Middag eller Søndagsbesøg her. 2 I næste Uge vil Frk. Pansch gerne holde Storvask, og saa er det maaske mindre bekvemt for hende at ha Gæster i Huset; men derefter stilles Huset med dets Herligheder til Deres Disposition, og dets Herre vil sætte en Ære i at vise Dem østerlandsk Gæstfrihed – dog i passende europæisk Form; jeg har jo da hellerikke noget Harem at byde paa but a new bridge for a new bride can you get every afternoon.

Altsaa ber jeg Dem nu selv at bestemme, naar De vil komme, dog tror jeg, jeg vil raade Dem til, inden De rejser at stikke Fingeren i Munden og derefter op i Luften for at føle, hvad Vinden er; ti er den som i disse Dage Sydost, saa skal De heller vente, til den gaar om i et andet Hjørne; det er nemlig en rent forbandet Vind paa dette Sjællands-Hjørne – ikke til at være ude i.

3 Jeg har det godt og forbereder mig – i Tide – paa Festlighederne i Anledning af min 80 Aars Fødselsdag. Jeg har valgt Stillingen, hvori Ivan Opfer2 skal tegne mig og har skrevet til Kjær & Sommerfeldt om en Flaske fin gammel Madeira, mens Operationen og Interviewet finder Sted. Jeg faar vel nok et Telegram fra Dem i Dagens Anledning. Hs. Majestæt tør jeg næppe vente noget fra.

Jeg har i 1922 levet et stille Liv mest inden Døre. Efter Middagen hos Rink i Lørdags – kedelig Suppe, daarlig Laks (kogt), udmærket Kalkun, Karamelbudding, fortræffelig Vin, navnlig en herlig Rhinsk, som jeg haaber, han trakterer med den Dag, han under Deres Besøg her indbyder os til Middag (maaske?) – efter Middagen som sagt spillede jeg Bridge med Værten og et Par Damer, der hverken var smukke eller morsomme, og som spillede daarligt. Om Aftenen, da jeg gik hjem, sa jeg til mig selv: du hade haft det nok saa godt alene hjemme.

4 Jeg har læst (og købt) Harry Soibergs Bog "De levendes Land3" og taget min Hat af for ham. Det er en Mand med Evne og Indhold, og jeg tudede pligtskyldigst paa flere Steder trods mine 77 Aar. Saa Taarerne er da ikke tørret hen i mig endnu. Det var morsomt at se, hvorledes han blev bedre og bedre, efterhaanden som Bogen skred frem, ligesom roligere og modnere, ogsaa i Formen. Og "Spejlingerne" i Køernes Rygge, i Græsstraaene, Skyerne osv. blev færre og færre, om de end ikke helt forsvandt. Jeg glæder mig paa hans Vegne over den Anerkendelse, han har naat – ogsaa paa Deres, der støttede ham saa trofast.

Saa har jeg læst Sindings Selvros4 (andre 20 Kr.). Den er ikke Pengene værd. Endelig har jeg faaet Galschiøts "Helsingør" i Pragtbind (fint Skind med Guldsnit) fra Forlaget. Jeg antar, at det dermed anser vort Mellemværende for afviklet. Min venligste Hilsen til Madame som til Steffen.

Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] Mogens Gad: kunstmaler (1887-1931), søn af fru Trydes første ægteskab med grosserer Hother Gad (1857-86). tilbage
[2] Ivan Opfer: (1897-1980) portrætmaler. tilbage
[3] De levendes Land: Harry Søibergs romantrilogi "Foran Livets Port", "Lyset" og "De Levendes Land", 1916-20, udg. 1921 under titlen De Levendes Land. tilbage
[4] Sindings Selvros: antagelig En Billedhuggers Liv, 1921, af den norsk-danske billedhugger Stephan Sinding (1846-1922). tilbage