Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 16. november 1920
"Reisebilder"
16. Nvbr. 20
Kære Pontoppidan
Jeg har haft stor Fornøjelse af Deres lille Bog1 – en ægte Perle i al sin ydre Fordringsløshed. De skulde lede frem nogle flere af Deres "Dagbogsoptegnelser" fra andre af Deres mange Rejser i Ind- og Udlandet og gi os flere af Deres Stemninger og Iagttagelser og sammenlignende Værdsættelser af hvad De ser ude og hvad De kender hjemmefra – Deres Domme og Meninger er altid saa velgørende prægede af Deres Personlighed, saa det er en ren Nydelse at faa Del i dem, selv om man ikke deler dem. Jeg har altid syntes, at saadanne "Reisebilder", der var en yndet Skønliteratur-Form 2 for 100 Aar siden, med deres Blanding af stemningsfuld Lyrik og skarp Iagttagelse og skrap Bedømmelse af Forhold og Fænomener, bevarede en Friskhed ned gennem Tiderne, saa man kunde nyde dem mere umiddelbart end den meste anden Literatur, der hørte Fortiden til.
Det er nok muligt, at man i Norge blir rykende sint over Deres Karakteristik baade af Buksedamerne og af Guddommen Bjørnson med hans "Narrefølge" foruden af meget andet deroppe, men de selvfølende Nordmænd og de ligeglade Danske kan ha godt af at faa en anden Opgørelse af deres Mellemværende end den sædvanlige; og De svipper, saa det svier, til begge Parter.
3 De skaffede mig en fornøjelig Aftentime, og det skal De ha Tak for. Jeg var blot ked af, at den var saa kort. Forleden læste jeg saamænd "Lille Rødhætte" igen. Filmen2 over den gik nemlig her paa Teatret, og jeg syntes, jeg burde gaa hen og se den. Men da det kom til Stykket, sendte jeg alligevel Inge og Frk. Pansch derhen og blev selv hjemme. De kom for Resten meget begejstrede tilbage; alligevel fortrød jeg det ikke, for efter Deres Beretning var der lavet yndigt om paa Historien for at den kunde gaa bedre i Publikum, hvad den ogsaa gjorde. Det Filmeri maa dog være en underlig "Kunstart". Jeg har endnu aldrig naaet at se nogen af de moderne Films med Tekst og kan ikke gøre mig nogen Forestilling om deres Virkning; 4 men Folk strømmer jo til og er henrykte.
Jeg har ikke været i Kbhvn. siden 4. Okt. da jeg hjemsøgte Dem. Jeg fik saa god Modtagelse den Dag, at jeg nok møder op igen, naar jeg atter kommer til København. Nu kan vi se hvem af os der kommer først – De hér eller jeg dér.
Hils Madame, der vel glæder sig helt rask ved Tanken paa Steffens Hjemkomst. Og De Stakkel, som stadig lar Dem torture i Haab om Bedring! Det er haarde Levevilkaar – gid Haabet maa gaa i Opfyldelse.
Lev vel
Deres hengivne
M. Galschiøt
