Holger Drachmann til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Ølstykke. 30. maj 1883 (Onsdag)

at lade Mund og Tanker løbe

Ølstykke Station.
Onsdag. 30 Maj 83.

Kære Henrik Pontoppidan.

Jeg har et Kvarter at vente i, lad mig benytte det til at bede Dem om muligt udviske det Indtryk, som Deres Hustru fik af vor sidste Samtale ved Bordet. Jeg har befundet mig saa vel hos Dem i disse to Dage, at det forekom mig som om jeg i lange Tider havde været Gæst i Deres Hus og derved havde vundet en god gammel Bekendts Forret til at lade Mund og Tanker løbe uden at agte paa, at begge kunde misforstaas. Mindst af Nogen vil jeg saare eller krænke en Andens Overbevisning, Tro, nedarvede Følelser etc, men jeg har i mit Hjem og blandt mine Venner vænnet mig til en djærv, aaben og undertiden 2 lidt hensynsløs Udtalelse af min Anskuelse, min Tro. Det gør mig inderlig ondt, hvergang jeg ser en fin og sart Kvindenatur, der skrækkes af sligt. Ved at vænne sig til den Slags Tale, og ved at slaa lidt af hist og her, tror jeg imidlertid at vore Kvinder i Længden faar fastere og mere livsbunden Grund under Fødderne. Vil De sige Deres Hustru dette, særlig da jeg kunde befrygte at hun nu, da der er Udsigt til at jeg snart igen gæster Dem, skulde være i Ængstelse for Dynamit, Nihilisme osv, der i hendes Fraværelse kunde true det, der maa være hende kærest: hendes Hus og hendes Mand.

Tak for denne Gang til Dem og Deres Marie.

Deres
Holger Drachmann


Pontoppidan citerer brevet i Familjeliv (1940), s. 7. Citatet dèr lyder sådan – læg mærke til omskrivningerne:

Jeg har befundet mig saa vel hos Dem i disse to Dage, at det forekom mig, som om jeg i lange Tider havde været Gæst i Deres Hus og derved havde vundet en god gammel Bekendts Forret til at lade Mund og Tanker løbe. […] [J]eg har i mit Hjem og blandt mine Venner vænnet mig til en djærv, lidt aaben>aabne og undertiden lidt hensynsløse Udtalelse[r] af min Anskuelse, min Tro, [og d]Det gør mig inderlig ondt, hvergang>hver Gang jeg [mærker, at sligt kan mistydes.]

Enhver hentydning til Pontoppidans første kone, Marie, og til at hun var den egentlige årsag til misstemningen, er væk. Hun nævnes i det hele ikke i selvbiografierne ved navn.