Johannes Buchholtz til William Waagner
Sendt fra Struer. 1. april 1919
Band næsten aldrig
Struer 1/4 19.
Kære W. W.!
Jeg læste to Digte i Deres Bog og iaftes Hjem – hjem til Heden i Politiken1. Jeg synes godt om dem alle, men mest om det sidste, som jeg fandt var fuld af ægte Følelse.
Jeg begyndte paa Gylden Stænk (rigtigt?). Det var vist udmærket, men jeg lagde det bort, da jeg jo ventede at De selv vilde læse det op.
2 Disse Linier skriver jeg til Dem fordi vi ikke rigtig fik talt med hinanden deroppe.
Et Raad til Dem – skønt De ikke har bedt mig om det:
Tal klart og højt. Øv Dem i det tidlig og silde. Ingen Mumlen, ingen Snøvlen. Se paa den De taler med og tal klart og højt med Deres naturlige jydske Tungemaal.
Band næsten aldrig. Sig kun Fanden gale mig, naar der er Nødvendighed for det. En Ed i rette Tid synes Vorherre godt om, men den som bander 3 hundred tre Gange om Dagen synes han er en Bandit. Vi Mennesker, der dømmer noget mildre, synes ikke han er en Bandit, men vi tvivler paa, at han er Digter, da han vælger saa gamle forslidte Udtryk som Fanden gale mig, Dælen brænde mig, og alt det.
Venlig Hilsen. Pris Dem lykkelig at De er kommen i Huset hos saa prægtige Mennesker som Skjoldborgs! Hilsen fra min Kone.
Deres
Johannes Buchholtz
