Georg Brandes til Hans Brix
Sendt fra København. 5. december 1926
en Art Fordømmelse
Kbhavn 5 December 26
Kære Professor Brix
Med stor Omhu har jeg nu læst de tolv Hæfter af Deres Danske Digtere og tillader mig at sige Dem min Compliment for det Herredømme, De har lagt for Dagen over det umaadelige Stof, og især for den sunde Sans, der præger Deres Domme. Naturligvis sætter jeg selv undertiden et og andet højere eller lavere end De gør; entusiastisk bliver De jo sjældent. Men Ædruelighed i Tænke- og Følemaade er velgørende.
Er der ikke nogle stærke Trykfejl S. 108? An den Russe er jo galt, 2 mein froher Dencken er umuligt.
Det undrede mig lidt, at De mindedes et Vers, Pontoppidan engang har skrevet til eller om mig. Jeg selv har det ikke, véd ikke, hvor det har staaet. Det har vist neppe havt synderlig Betydning for Pontoppidan og slet ingen havt for mig. Det tager sig ud som en Art Fordømmelse, men er vistnok ikke saadan ment.
Tillad mig den ubetydelige Bemærkning at ikke blot, da jeg blev de usalige 70, men da jeg blev 60 og da jeg blev 80, var jeg bortrejst til Udlandet.
Fødselsdage er næsten saa traurige som Dødsdage. Og der er jo fler af de første.
3 Dette store Arbejde har vel for Dem nærmest været et Pligtarbejde, og har neppe moret Dem. Det er da saa meget heldigere, at det er del egnet til at more og belære dem, det læser det.
Deres hengivne
Georg Brandes
