Georg Brandes til Henri Nathansen
10. april 1917
De er den angribende
10 April
*171
Kære Nathansen
Hvorfor skriver De saadan til mig? Hvorfor siger De, at De burde have undladt at sende mig Deres Bog? Det kan jo ingen anden Mening have end den, at De ikke kan og ikke vil lære det ringeste af mit Brev. Hvorfor ikke?
Mit Brev indeholdt en historisk Udsigt og indeholdt Tanker, som dog burde drøftes. Det indeholdt intet Angreb; det indeholdt et Forsvar; De er den angribende, og jeg forsøgte at vise Dem, Deres Bog vil finde Paaskønnelse overalt, hvor virkelige Tilstande foreligger, der gør at Jøder 2 nu er begyndt at føle sig som Nation og derfor er besluttede paa at kolonisere og bebo Palæstina, ikke hvor Jøderne (som i Norge) udgør en Haandfuld Mennesker eller (som i Danmark) er fire-fem Tusind, der dog umuligt kan være en Nation, og som, hvis de ikke føler sig som helt optagne i det danske Folk, udæsker en Opfordring til at fortrække.
Derpaa svarer De med at fortælle hvad jeg ikke husker og meget undrer mig over, at jeg i mit første Brev til Dem skal have kaldt Jøderne i alle Lande 3 Krapyl.
Det undrer mig fordi jeg i andre Lande har kendt faa Jøder; har elsket ømt en tysk Jøde, Auerbach2, har havt varmt Venskab for en engelsk, Sutro, om hvem jeg først efter et Aars Bekendtskab erfor at han var Jøde, har kendt en eneste fransk Jøde, Berl, og næret Venskab for ham.
Der var Mening i at svare paa Brevet for igaar, ingen Mening i at opfriske en, vistnok ikke rigtigt citeret, maaske et Dusin Aar gammel, henkastet Ytring.
Jeg gik jo ikke ud paa at 4 drille Dem; saa havde jeg skrevet offentlig; jeg skrev 10 Sider i det (som jeg ser naive) Haab at faa Dem til at optage Deres Ideer til ny Undersøgelse og vise Dem, at Goldschmidt, paa hvem De gerne støtter Dem, allerede for 57 Aar siden stod for sine Samtidige som Skildrer af forældede Tilstande, hvilke√ han fremstillede som da normale.
Jeg sætter stor Pris paa det poetiske Indhold af Deres Bog, mindre Pris paa det agitatoriske, og De svarer mig med at rippe op i et gammelt Brev, hvis Existens jeg intet véd om og hvis Anledning jeg ikke husker, hvis Ord jeg ikke nu kan staa ved.
Deres
Georg Brandes
