Georg Brandes til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Københavns Kommunehospital. 21. november 1909
Vi ender som et Avisnummer
Kommunehospitalet 21 Nov. 09
Nat
Kjære Henrik Pontoppidan
Det var mig en Ære og Fornøjelse at have Dem til Tilhører de Par Aftener, jeg nylig talte, og De lagde maaske ikke Mærke til at jeg henvendte mine Ord til Dem. Man har jo altid en Enkelt, man taler til, selv om man tilsyneladende taler til Salen.
Desværre blev jeg, som sidst jeg talte om Goethe (i 1897), nødsaget til at snyde for sidste Time. Gid det ikke denne Gang maa vare saa længe som da, før jeg atter er mobil. Dengang tog det 7 Maaneder. Foreløbig har jeg en heftig og ret smertelig Betændelse, der har bredt sig stærkt.
Det er for mig ret trist som de af mit Slægtled gaar hen og døer. Idag Krøyer. Jeg kan sige jeg har elsket ham. Jeg har kjendt 2 ham fra hans 17de Aar og har fulgt hans Liv. Indtil sit 40de Aar var han usædvanligt lykkelig. Saa saa' jeg hans Ulykke opstaa, først fra dumme og skadelige Venner af Marie Krøyer, saa og især√ fra en falsk Ven af ham selv, hvem Ingen aner eller tænker paa. Dertil kom saa den forfærdelige Sygdom og alt hvad den medførte.
Og nu døer Bjørnson efter at mine andre Fæller: Ibsen, Lie, Kielland, Jacobsen, Drachmann, Schandorph er døde. Cavling samler til "Bjørnsonnummeret"1. Er det ikke lidt forfærdende, at med den nærværende journalistiske Udvikling er hvadsomhelst, selv den Kjærestes Død, (og Cavling har havt en Beskytter i Bjørnson) blot et Nummer. Vi ender som et Avisnummer.
Dog det nytter ikke at tilbringe Tiden med at numerere sine Grunde til Desperation. 3 Jeg for min Del holder mig til mine Grunde til det modsatte. Kan forøvrigt ikke numerere dem, da de for mig kun er en, iøvrigt i mine Øjne meget dejlig og velskabt. Undskyld dette umoralske Udbrud. Naar man ligger paa Ryggen i sin Hospitalsseng under dyb Nattestilhed, skriver man Nonsens for at forslaa Tiden, skønt man med ubarmhjertig Disciplin vækkes Kl. 6; vækkes, skønt man ikke har sovet.
Jeg skriver paa et Stykke Pap, men det kan vel læses, og kan De ikke læse det, er det udmærket. Hjertesuk burde vel helst skulle udstødes.
Kommer De en Dag denne Vej er jeg vel mindst ussel mellem 2 og 3.
Hav det godt.
Deres
Georg Brandes.
