Georg Brandes til Erik Skram
Maj 1888
Cavlings umulige Referater
Søndag [maj 1888]
Kjære Skram
1870 skrev jeg (den franske Æsthetik S. 105, 6) "En Idé, en Synsmaade maa begynde at spire i nogle Enkelte, og disse Enkelte er ikke spredte Punkter i den lavt staaende Mængde, men enkelte Højtbegavede, der tager Mængden til sig, og ikke drages af den."
1884 (sidste No. af Ude og Hjemme): "Vildfarelsen udbreder sig des lettere jo mere den demokratiske Grundanskuelse trænger ind paa Omraader, hvor den nødvendigvis kommer tilkort. Det glemmes, at det man kalder Tidsaanden fra først af opstaar i ganske faa Hjerner eller i en enkelt Hjerne."
Den Samtale, De nævner, husker jeg ikke, men hvad jeg har sagt maa have tilhørt en anden Idérække, den, at der gives en Mængde kollektivt Arbejde, videnskabeligt, politisk 2 hvor den ene kan stedfortræde for den anden. Saaledes sker fysiske Opdagelser gjerne af 5,6 paa én Gang omtrent. De maa nu gjøres, der mangler ganske lidt deri. Saaledes var en Del af Bismarcks Gjerning grundigt forberedt (ved Toldforeningen, den folkelige Bevægelse osv).
Maa jeg bede Dem ikke tale ondt om mine Venner. At dømme mig eller Nietzsche efter Cavlings umulige Referater1 er urimeligt. Han forstaar ikke Forelæsningerne, mangler Forudsætningerne dertil. Desuden er Foredragene Extrakt og trykte vilde de fylde en hel Politik hver Gang. Hvad siger altsaa 10 løsrevne Sætninger?
Nietzsches Betydning er den at have gjort det lige saa grundigt af med den kristelige Moral som andre havde frigjort Verden for den kristelige Dogmatik.
Deres hengivne
G. B.
