Maria Behrens til Jacob Hegel
Sendt fra Frederiksberg. 5. september 1903
Realisme = Griseri
København F. d. 5/9 1903
Højstærede Herr Hegel!
Da jeg for nogle Maaneder siden tillod mig en Henvendelse til Dem med Anmodning om eventuelt at opnaa en Stilling ved Deres højtærede Forlag var De saa elskværdig at tilstille mig et Svar paa denne Anmodning. Jeg vover derfor atter at gøre Dem Ulejlighed. Og dennegang er min Anmodning af en anden Art end sidst.
2 Jeg nævnte sikkert i mit første Brev til Dem, Hr. Hegel, at jeg gav mig af med litterære Sysler. Imidlertid mente jeg ikke dengang at kunne skrive en Bog; nu tror jeg jeg kan det. Ja, jeg forstaar det halvt forskrækkede halvt medlidende Smil, hvormed De velsagtens vil tage imod denne Meddelelse om, at der endnu findes en ung Kvinde, der bilder sig ind at kunne skrive Bøger. Dog Eet maa jeg sige Dem, Hr. Hegel, jeg tror at have et andet Syn paa den litterære 3 Kunst end de fleste andre skrivende Damer herhjemme. Jeg mener, at Kunst først og sidst bør være Skønhed, og ikke det Griseri, som udgaar under det skønne Navn Realisme. Det Princip har jeg fulgt da jeg skrev begyndte at skrive min Bog – "Fru Inger" hedder den. Forleden Dag overgav jeg de tre Afsnit jeg har færdig i Hr. Peter Nansens Hænder. Han lovede mig at læse dem igennem og sige mig sin Mening om, hvorvidt jeg endnu allerede er i Besiddelse af den aandelige Modenhed man maa være 4 i Besiddelse af for at skrive Bøger. Og nu kommer vi til min Anmodning.
Hvis Hr. Nansen tør sige god for min Bogs kunstneriske Værdi vil De da Hr. Hegel yde mig et Laan paa 100 Kr. saaledes, at jeg kan blive sat istand til at skrive Bogen færdig? Jeg er – hvad De maaske husker meget fattig. For Øjeblikket ernærer jeg mig ved at male Terrakotta paa en Fabrik for en ugentlig Løn af syv Kroner. Om Aftenen dyrker jeg saa Journalistik, for at kunne leve. Som De forstaar kan der absolut ingen Tid blive til andre Sysler, og det er kun ved 5 lang Tids Flid lykkedes mig at faa skrevet de tre Afsnit af min Novelle. Nu haaber jeg, at De, Hr. Hegel, forstaar at dette intet Tiggerbrev er. Kun i Tilfælde af, at min Bog duer staar jeg ved min Anmodning til Dem, er den endnu for umoden frafalder jeg straks enhver Bøn til Dem.
Nu haaber jeg ikke De bliver vred over, at jeg har skrevet dette i en maaske noget fri Tone; jeg kan ikke anslaa nogen anden.
Idet jeg beder Dem være forsikret om min Højagtelse er jeg Deres ærbødige
Maria Behrens
