Schaff
I Henrik Pontoppidan til Minde, s. 48, findes i facsimile en optegnelse fra Pontoppidans seneste år, der er identisk med udtalelsen om Goethe i Hamskifte (…), dog uden at Schaff nævnes som hjemmelsmand. Ejnar Thomsen bemærker hertil: "Det er en overvejelse værd, om ikke Pontoppidan i sine erindringer nu og da - dels af kunstneriske grunde, dels af blu - har tillagt Schaff en og anden ytring, som i virkeligheden stammer fra ham selv".
I 1954 har E. Th. i samarbejde med personalhistorikeren Sejer Kühle forgæves søgt at opklare Schaffs identitet. Efter Sejer Kühles undersøgelser har der i årene 1873-79 ikke på Frederiks Hospital været indlagt nogen student, der var gået fra det teologiske til det polytekniske studium, eller hvis data i øvrigt kunne henlede tanken på Schaff. Man måtte afskrive hospitalshistorien og rette søgelyset alene mod studieændringen. I perioden 1864-77 var der kun een student, der skiftede fra teologi til polyteknik, nemlig Carl Ludvig Larsen (1847-1914), søn af Niels Frederik Larsen (1814-81, se Dansk biografisk Leksikon og Minder fra gamle Grundtvigske Hjem II, 1922, s. 101-20), student 1866 (se Sofus Elvius: Biografier og Portrætter af Studenterne fra 1866, 1916, s. 43), gift 1876, senere direktør for faderens handskefabrik. C.L. Larsen har efterladt sig nogle selvbiografiske optegnelser om tiden før det polytekniske studium (i familieeje), desuden en piece, Kristeligt Liv og fri Tænkning, 1907, og en artikel, Om den apostoliske Trosbekendelse (Nordslesv. Søndagsblad, 15/5 1910). I intet af dette mente E. Th. dog at finde hvad han søgte; han måtte således opgive også dette sidste spor som blindt og ledtes dermed til at overveje, om Schaff muligvis var en fiktion, et alter ego (jfr. også Knut Ahnlund: Henrik Pontoppidan, Sthlm. 1956, s. 427). Pontoppidans interesse for navnet Schaffalitzky forklares af Sejer Kühle ved, at denne adelsslægt ejede en stor del af Pontoppidanslægtens stamsogn, Sdr. Broby.
Udg. anm.