Tekstoplysninger

417 I januar 1898 udkom en mindre bog af den da 40-årige Henrik Pontoppidan med titlen Lykke-Per og yderligere som en slags undertitel Hans Ungdom. Bag i bogen blev en fortsættelse stillet i udsigt – Lykke-Per finder Skatten – som udkom i maj. Det følgende år udsendtes Lykke-Per · Hans Kærlighed og Lykke-Per i det fremmede. I forbindelse med en oversigt bagest i sidstnævnte bog blev det meddelt, at "Fortællinger om Lykke-Per udkommer i syv (højst otte) tvangfri Hefter". I 1901 kom Lykke-Per · Hans store Værk, i 1902 Lykke-Per og hans Kæreste, i 1903 Lykke-Per · Hans Rejse til Amerika og endelig i december 1904 Lykke-Per · Hans sidste Kamp.

På sidste side i dette "Hefte" stod der: En ny, gennemset, lidt forkortet Udgave af Fortællingerne om Lykke-Per vil udkomme efter Nytaar. Forfatteren anmoder om, at denne nye Udgave maa blive lagt til Grund ved mulig Bedømmelse af det samlede Værk.

Den nye udgave fik titlen Lykke-Per, slet og ret; på titelbladet blot yderligere betegnet som Anden Udgave. Den udsendtes som hæftesubskription i løbet af 1905 og kom som komplet roman til at foreligge i 3 bind. Ifølge forfatterens udtalelser til Politiken 19.12.1905 drejede det sig om "noget andet end en paany korrigeret Udgave. Bogen var helt igennem omskreven og trykt efter et nyt Manuskript". Yderligere hed det: "Paa et Par Smaating nær er Indholdet i begge Udgaver nøjagtig det samme; men Formen er overalt eftergaaet, og Stoffets Ordning er bleven en anden."

I 1907 udsendtes Lykke-Per · Tredje Udgave · III, som er et nysat optryk, hvor et par enkeltheder er rettet efter forfatterens ønske, mens et betydeligt antal mindre afvigelser fra Anden Udgave må betragtes som trykfejl.

418 I 1918 udsendtes Lykke-Per · Fjerde Udgave i 2 bind. Den er sandsynligvis trykt efter et af forfatteren rettet eksemplar af Tredje Udgave. Udgaven rummer talrige afvigelser, hvad angår enkelte ord og udtryk, mange udeladelser af mindre og større stykker samt ændringer i stoffets ordning.

I 1920 kom Lykke-Per · Femte Udgave · l-ll som et nysat optryk af Fjerde Udgave med en del mindre afvigelser, særlig i retskrivningen, som dog næppe skyldes forfatteren.

Yderligere er Lykke-Per blevet optrykt som Sjette Oplag 1931, Syvende Udgave 1937, Ottende Udgave 1946 og Niende Udgave 1949.

I 1959 udsendtes Lykke-Per · Tiende Udgave · l-ll, som efter en sammenlignende gennemgang af alle de tidligere udgaver ved Esther og Thorkild Skjerbæk med hensyn til såvel ordvalg som retskrivning bragtes i overensstemmelse med Fjerde Udgave 1918, bortset fra en række oplagte eller formodede trykfejl. Udgaven blev tillige forsynet med en oversigt over samtlige udgaver af Lykke-Per, udarbejdet af Thorkild Skjerbæk, med kortfattede oplysninger om udgavernes indbyrdes forhold. Denne udgave er i 1968 i fotografisk optryk med enkelte rettelser bragt i handelen som Lykke-Per · Trettende Udgave · l-ll.

I 1964 kom Lykke-Per med i Gyldendals Bibliotek · Dansk Litteratur som Bind 20 og 21. Udgaven er sat efter Tiende Udgave 1959, dog med rettelse af yderligere en række formodede trykfejl. På grund af mangelfuld korrekturlæsning er udgaven kommet til at rumme en række nye fejl. Udgaven er (i Bind 21) forsynet med efterskrift af Thorkild Skjerbæk.

Gyldendals Bibliotek · Dansk Litteratur Bind 1-50 udsendtes 1971 i fotografisk optryk som 2. oplag og 1980 i 3, oplag.

419 Udgaven 1964 blev i 1967 udsendt i fotografisk optryk i Gyldendals Tranebøger som T 230 og T 231 – dog uden efterskrift. Tranebogsudgaven er på ny optrykt i 2. Tranebogsoplag 1972 og 3. Tranebogsoplag 1976.

I 1979 udsendtes Lykke-Per 1-2 som 4. Tranebogsoplag. Udgaven er ikke identisk med de foregående tranebogsoplag, men nysat efter disse med anvendelse af nugældende retskrivning, dog med bibeholdelse af en del af de ældre retskrivningsformer. Oplaget er kommet til at rumme yderligere en del trykfejl, heriblandt også et par meningsforvridende. Teksten er ikke, som oplyst i kolofonen, gennemgået af Esther og Thorkild Skjerbæk.

I nærværende Femtende udgave (3. Tranebogsudgave, 1. oplag) er teksten på ny – i samarbejde med Esther Skjerbæk – bragt i overensstemmelse med Fjerde Udgave 1918, i nogle få tilfælde dog med Anden Udgave 1905 eller Tredje Udgave 1907.

På samme måde som i de øvrige af os gennemgåede nye optryk – Det forjættede land 1-3, Magister Globs papirer, Skyer, Ørneflugt og andre krøniker, alle fra 1979, Fra hytterne og De dødes rige 1-2 fra 1982 – er gældende retskrivning brugt, for så vidt angår store og små bogstaver, kunne, skulle, ville og å, medens en række i dag ikke almindelige former som bleven, såe m.v. er brugt i overensstemmelse med forfatterens egen retskrivning. Denne var imidlertid ikke ensartet, heller ikke inden for samme tekst. Man kan derfor finde f.eks. både bleven og blevet, mylder og mylr, salomonske og Salomonske. Gældende brug af store og små bogstaver har tillige nødvendiggjort en række skøn, fordi den ændrede retskrivning rejser problemer, som forfatteren ikke selv har haft. Vi har ment at komme hans hensigt nærmest ved at stave f.eks. studenterforeningen og landbohøjskolen, men Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Der er stavet Skærbæk bakker, mens Bøstrup Mark er opfattet som et f dobbeltnavn.

Med nærværende optryk er romanen i alt trykt i omkring 165.000 eksemplarer.

Thorkild Skjerbæk