ingen metafysisk Trang

(...) Brandes var aldrig i Slaabrok og han vrøvlede ikke. Han var festlig, klar og bestemt. Mange har lært af ham, og ligesom slebet sig til paa ham, og de har vundet derved. Mangfoldige flere har modtaget uvurderlige Skønhedsindtryk af ham. Men dermed er ikke alting sagt. ( ... ) Vi staar her ved den væsentlige Mangel i Brandes' Aand: Han har ingen metafysisk Trang, ingen Løndom - der mangler tre guddommelige Draaber i hans Blod. Han er vel ikke født uden religiøst Instinkt; men det maa efterhaanden være forkrøblet. Selv vil han vist kalde dette et Fortrin, men efter min Mening kunde en Arbejder ligesaa gerne regne det som et Fortrin, at han kun havde een Haand. Brandes har kun een Haand, den er uhyre stærk, stærkere end to Hænder hos de fleste, men han undgaar vanskelig en Skævhed, naar han bygger. Heri ser jeg Aarsagen til alt, hvad der er mangelfuldt i hans Værk. Han har ti Gange ret i sine Angreb paa Kirken; men naar dog ikke hvad han tilsigtede, for Religionen kan kun besejres indvendig fra, af en, som forstaar dens Væsen og kan udløse dens Aand. Det betyder, at Religionen staar under Livsloven og vil udvikle sig. Den dør ikke af blot og bar Kritik. Dette forstod Nietzsche. – Han har kun een Haand! Jeg beundrer og glæder mig over dens Skønhed og Kraft, men jeg faar Frysnings-fornemmelser hver Gang jeg mærker, at den anden mangler. Her er en af Grundene til Dobbeltheden i manges Følelser overfor Brandes. (...)