"Vaager og Beder"!1

8 Hvad er Livet her i Kjødets Lænker?
Hvad er Verden i sin bedste Glands? –
Kun en Fjende, fuld af falske Rænker,
Kun en Slange, der allene tænker
Paa at døve hver den gode Sands!

##

Har jeg Armod, har jeg Sorg og Plage,
Har jeg Bitterhed i hver en Drik, –
Hvor er Broderhaanden for den Svage? –
Verden er den samme alle Dage,
Den kan see min Nød med frosset Blik!

##

Kan jeg Guld og Verdens Skatte arve,
Er min Rose nok saa luerød, –
Mon i Livet er en ærlig Farve? –
Evas Æble gjemte selv en Larve
Til en Orm, som volte Synd og Død!

##

9 Har jeg Ungdom, har jeg røde Kinder,
Er min Sommer nok saa glæderiig, –
Lykken den har mange skjulte Fjender
Som af Nid og Avind Nettet spinder,
Mig at styrte, og at rejse sig.

##

Er jeg ringe uden Stand og Hæder,
Er jeg fremmed for det store Liv, –
Hver en Stormand er en lav Forrædder,
Drukner sig i Slottets bløde Glæder,
Haaner Hytten, der er tækt med Siv!

##

Er jeg dydig, og for Gud jeg stræber,
Strider jeg paa Dydens trange Vej –
Kommer Fristeren med Honninglæber,
Og med Smidighed han Kraften dræber,
Døder Sjælen og mit sande "Jeg"!

##

10 Derfor vil jeg altid – tidlig, silde –
Vaage, bede for min svage Sjæl
Vaage for at Sandsen ej skal hilde,
Bede, at Gud Faders kjærlig milde
Kraft maa styrke mig i Veh og Vel!

 
[1] Vaager og Beder: Et citat fra Mark. 14,38: Jesus i Getsemane Have siger til sine disciple, der alligevel falder i søvn: "Vaager og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse". tilbage