"Moders Drøm"

Svanholmsvej 1882

I det første år af mit ægteskab, da jeg lå syg af skarlagensfeber i Kolding, havde jeg en drøm eller et syn, der har stået klart for mig hele mit liv igennem, men som jeg ikke tror, at have omtalt til andre end fader, ihukommende ordet1 "tal ikke derom til nogen". Men jeg vil dog ikke det skal dø med mig, derfor nedskriver jeg det, såmeget mere, som jeg her i min stille krog forstår det bedre end nogensinde.

– Jeg så' foran mig et stort dyb, hvor en umådelig mængde mennesker kjæmpede og tumlede så uafbrudt, at jeg ingen kunde kjende, det så' ud, som om det var i vandet og snart var den ene snart den anden øverst. Over dette dyb gik der en meget smal bro, der førte til en lys og klar bred og jeg turde ikke gå frem på broen fordi jeg bestandig måtte se ned på dem, der kjæmpede for livet. Men så kom der en høj lys skikkelse, som jeg vidste var min frelser og rakte sin hånd ud imod mig. Jeg forsøgte at gribe den, men han trak sig bestandig baglæns tilbage med hånden udstrakt imod mig; og ved hele tiden at række efter den, kom jeg over den smalle bro til et lyst sted, hvor jeg kun så' som trin til en højere trone, hvor jeg følte, at der var den højeste oppe, men jeg så' ingen og var også godt nøjet med at falde ned på tronens nederste trin.

Alt dette står for mig som det var igår og nu er det 38 år siden, men der er den forskel at den gang forstod jeg kun halvt, hvad jeg så', ti de kjæmpende, mylrende mennesker kunde jeg ikke forstå uden som et billede på helvede og det var mig så forfærdeligt at tænke på, at jeg lukkede mine øjne derfor. Jeg kendte ikke verdenslivet uden fra fredede og kjærlige hjem; men nu kan jeg se at netop sådan ser verden ud: et bølgende hav, hvor kampen for eksistensen tvinger menneskene til at tumle op og ned, ud og ind, og hvor ærgjerrighed og pengebegjærlighed forøger kampen og uroen så det hele bliver livsfarligt. – Jeg forstår blot ikke hvorledes man får mod til at færdes i alt dette uden at kende den frelsende hånd, der holder os i ligevægt; og jeg beder inderligt for mine kære børn, at de må blive hjulpne over den smalle bro til tronens fod.

 
[1] ordet: "Derpaa bød han sine Disciple, at de ikke maatte sige nogen, at han var Jesus, den Kristus". Fra Peters bekendelse ved Kæsarea Filippi, Matth. 16,20, Lindbergs oversættelse (1866). tilbage