Christen Berg
Kapitel 6: Første parlamentariske Stormløb (et uddrag)
65 … Da Sommeren 1874 kom, var det [ministeriet Holstein-Holsteinborg] opslidt. Det afløstes af Ministeriet Fonnesbech, en Streg længere til højre og en Streg mindre loyal. Fonnesbech selv, der var noget af en Diplomat, desuden i fordums Tid halvvejs Bondeven og som Finansminister i Ministeriet Frijs Deltager i Alliancen med Bønderne, havde dog fra først af tiltænkt sit Ministerium "den ærlige Mæglers" Rolle. Han spekulerede i den Revne, Finanslovsnægtelsen havde slaaet i Venstre, hans Diplomati var lagt an paa at skille de Menige fra Førerne. Berg var derfor straks paa Krigsfod overfor ham. Medens Finanslovens Behandling i Oktober 1874 begyndte under en Blanding af fredelige og krigerske Udsigter, medens Frede Bojsen var spørgende, tvivlende, tilsidst haabende, medens Thomas Nielsen var lutter Fred og Forsoning, anslog Berg i sin Finanstale straks en meget bitter og nærgaaende Tone, sekunderet af Holstein-Ledreborg, der paa det Tidspunkt fulgte ham i Tykt og Tyndt, og som kaldte Ministeriet "tyndere The paa samme Blade".
Venstre kunde have faaet Fred med dette Ministerium. Men atter var det Berg, der kastede Broen af. Han benyttede en i og for sig ubetydelig Sag til 66 at hidse Lidenskaben mod Ministeriet. Ved et Sommermøde den 20. Juli 1874 paa Lolland havde en Skolelærer Andersen fra Kældernæs i en aabenbar loyal Mening ved Fællesspisningen udbragt en Skaal for Kongen, men betjent sig af den kejtede Vending: "ham, der kalder sig Konge". Paa Anstiftelse af Justitsministeren, Klein, der benyttede enhver Lejlighed til at indynde sig hos Kongen, havde Ministeriet gjort et stort Nummer af Sagen og ladet Skolelæreren tildele "en alvorlig Tilrettevisning". Berg, der havde været Deltager i Mødet, tog sig af Sagen, skrev først en meget udfordrende Artikel i "Morgenbladet", og bragte ved Rigsdagens Sammentræden Sagen ind i Folketinget, hvor den gav Anledning til en af de mest lidenskabelige Debatter, Tinget har oplevet. Berg foreslog et Dadelsvotum over Kultusministeren, Worsaa. Ministeriets Chef besvarede dette med en Erklæring om, at Folketinget i saa Fald vilde blive opløst, og da Venstre som sædvanligt ikke var enigt og heller ikke valgberedt, maatte Berg trække sin Dagsorden tilbage.
Paany havde han beredt sit Parti et Nederlag, men samtidig ganske vist undergravet Stillingen for Ministeriet. Fra da af blev Forholdet stedse mere og mere spændt mellem Folketinget og Ministeriet, som tilsidst handledes bort for en Finanslov. Gennem denne Handel var der imidlertid, hvis Venstre havde staaet sammen, bygget en Bro mellem Højre og Venstre og aabnet en Udsigt til et Blandingsministerium med 67 Krabbe og Høgsbro fra Venstres Side. Men atter brød Berg Broen af. 22 Mand stærk gik han imod Overenskomsten og sprængte sit Parti i "de 22" og "de 30". Hans Stejlhed kaldte atter Stejlheden frem i Landstinget. Godsejersiden sejrede, fra alle Sider kaldte man paa Estrup. Og han kom. Den 11. Juni 1875 dannede han sit Ministerium.
I disse Aar udfoldede Berg i det Hele stærkt den demagogiske Side af sit politiske Væsen. Medens hans Taler paa Møderne i Somrene 1871 og 1872 havde haft Præg af Oplysning og Vækkelse, begyndte de paa Møderne i 1873 og 1874 at faa en stærkt hidsende Karakter. Saadanne Møder som i Kolding 20. Juli 1873 og i Skanderborg 20. September 1873 rejste Hadet stærkt til begge Sider. Samtidig var Berg gennem Stiftelsen af "Morgenbladet", der udkom fra 1. Oktober 1873, og ved Holstein Ledreborgs Tilslutning til Partiet fra Sommeren 1874, traadt i Forbindelse med en ung Opposition af akademiske Hedsporer, først N. I. Larsen og Hørup, siden Holger Drachmann og Edvard Brandes. Gennem dem fik han mange radikale Paavirkninger og agitatoriske Greb udover sin oprindelige Natur. Navnlig Hørup blev hurtigt den Spore, der drev ham frem til de yderste taktiske Greb og ud i den personligt polemiske Tone.
[…]